så er der ofte stadig håb at finde.

Jeg har igennem mange år været af den opfattelse, at sang og brug af musik og lyd kan have helbredende virkning. Ikke at forstå på den måde, at vi kan undvære det etablerede sundhedssystem. Men jeg er har den opfattelse, at det ikke behøver at være enten/eller. Det kan godt være både/og – både sundhedsvæsenet OG komplementær behandling. Jeg har derfor i mange år sunget og sang- og lydhealet på mennesker, alt fra små babyer med søvnbesvær og mavesmerter til mennesker med cancer og pårørende med angst stress. I dette indlæg vil jeg gerne dele en af mine klienthistorier for at fortælle dig om, hvilken virkning og kraft lyd, stemme og sang rent faktisk har.

uroEn sommerdag da jeg befandt mig i mine svigerforældres sommerhus, faldt jeg i snak med kvinden der bor i nabohuset. Jeg kender hende overfladisk og ved at hun er sygeplejerske. Høflig som jeg var, spurgte jeg “Hvordan går det med dig”? Med tårer i øjnene fortalte hun sin historie. I løbet af vinteren havde Lone fået en diskussprolaps og efterfølgende været i behandling og genoptræningsforløb. Nu havde lægerne fortalt hende, at der ikke var mere at gøre. Fremtidsudsigten varet liv med smertestillende medicin og med nedsat førlighed.

Fra at have været en aktiv sportskvinde, der både løb, cyklede og wind surfede, så  var Lone nu endt med at være taknemmelig, hvis hun kunne gå en kort tur uden smerter.

Jeg havde mine tibetanske syngeskåle med, så jeg tilbød at give hende en behandling med sang- og lydhealing. Jeg ved, at det ikke kan gøre tingene værre. I værste fald ville det blot ville give hende en afslappende oplevelse. Vi blev hurtigt enige om, at det måtte prøves. Som sagt så gjort. Allerede samme dag, gav jeg Lone en behandling, hvor jeg sang og spillede, imens jeg forsigtigt placerede skålene på hendes krop. Lige efter behandlingen fortalte hun, at hun nærmest kunne mærke, hvordan hver en celle vibrerede i kroppen.

Næste morgen kom Lone nærmest flyvende over til mig. For første gang i lang tid, havde hun oplevet en nat uden smerter og hun havde været i stand til at rejse sig fra sengen uden nærmest at skulle trækkes op. Hun bad om at måtte få yderligere en behandling inden jeg tog videre. Hvordan kunne jeg dog afslå det?

Summa summarum!! Efter blot 2 behandlinger var Lone i stand til at gå normalt, hun kunne smålunte og endda cykle mindre ture. Som sygeplejerske havde hun lagt mærke til, at hendes urin efter behandlingerne havde været grumset og lugtet grimt, hvilket er tegn på at kroppen renser ud.

Som tak for min indsats kom kvinden og gav mig denne smukke uro, som hun havde syet til mig. Den hænger nu ved mit klaver, så den dagligt kan minde mig om den styrke, skønhed og livskraft som sang og musik besidder på mere end én måde.

Se det er en historie fra det virkelige liv, og så er den oven i købet sand.