Styrk din livskraft med den dybe vejrtrækning

Jeg kunne godt tænke mig at stille dig et spørgsmål. Trækker du vejret sådan rigtigt? Altså helt ned i maven så du føler livskraft og energi?

Langt de fleste af de mennesker jeg arbejder med, tror de har en dyb afspændt vejrtrækning. Men i 9 ud af 10 tilfælde er det ikke situationen.

Hvis du

  • er under fysisk og psykisk pres – måske fordi du er i en cancertilstand
  • hvis du er pårørende til en person, der p.t. er i en sygdomstilstand eller
  • hvis du bliver slynget rundt i dagligdagens stressspiral

så er der stor sandsynlighed for, at det påvirker din vejrtrækning og dermed også din livskvalitet og livskraft. Men med en lille daglig indsats kan du styrke din livskraft. Din mulighed for at flytte dig fra smerter, uro og stress forbedres nemlig 10-folds, når du har kontakt til et dybt afspændt åndedræt.

Derfor er træning af åndedræt og opmærksomhed på kroppen også altid første step i mit arbejde. Det gælder både når jeg arbejder med klienter i 1-1 session og i grupper. Men også når jeg er ude med musical storytelling for at hjælpe mennesker til afbalancering og ro spiller åndedrættet en stor rolle.

En god dyb afspændt vejrtrækning

  • ilter kroppens celler og dit blod. Det styrker kroppens betingelser for egenheling
  • kan smertelindre og afspænde din krop
  • hjælper til at forebygge og normalisere dit stressniveau

Du kan få velvære, energi og større overskud i dit liv – bare ved at trække vejret på en dyb og afslappende måde. Og så er det endda ganske gratis:-)

Jeg vil så gerne, at du får det bedste ud af dit liv – lige nu og her. Derfor er min opfordring, at du giver dig selv tid til at tage en dyb vejrtrækning. Træk vejret helt ned i maven, så maven bliver tyk, når du ånder ind. Når du puster ud, falder maven på plads igen (tænk på en lille babymave, når babyen ligger og sover sødt). Hold gerne en lille pause mellem indånding og udånding.

Alt du behøver er ca. 2-5 minutter med fuldt nærvær på, hvor du mærker din vejrtrækning i kroppen.

Jeg tror på at et åndedræt er at drage ånden ind i livet. Så tag imod den livskraft som et godt åndedræt kan give dig. Der skal så lidt til før end du er på vej til større ro og balance.