Din lille indvendige humlebi, der har helende effekt

Kender du følelsen af, at være revet rundt i stressspiralen? De mennesker jeg arbejder med, kender det kun alt for godt.

Måske er du selv under pres grundet en sygdomstilstand? Måske er du under pres, fordi du er pårørende til et menneske, der p.t. er i en sygdomstilstand og dermed selv indirekte bliver berørt? Eller måske vil du hjælpe dig selv til centrering og balance og dermed forbedre din livskvalitet? Hvis du kan svare ”ja” til et af ovennævnte spørgsmål, så har jeg et ord til dig:

Humming.

Humming er som ordet antyder – at nynne. Når du bruger din stemme til at nynne skaber du resonans og lydbølger i din krop. Disse lydbølger har faktisk en omfattende effekt på dit velvære i både krop og sind. Nedenfor vil jeg forsøge at redegøre for nogle af de fordele, som du opnår ved humming

 

  1. Humming skaber ro i din krop og centrerer dig. For mennesker, der oplever uro og stress, så har de ofte svært ved at sætte sig ned og gøre ingenting. Men når de anvender humming oplever de hurtigt følelsen af at blive centreret i kroppen igen, fordi hjernen får en tiltrængt pause.
  2. Ved humming holdes fokus på åndedrættet og på humme-tonen (den tone du naturligt sætter an). Du vil langsomt opleve at dit åndedræt bliver dybere og du dermed ilter dit blod og din krop bedre.
  3. Nogle mener, at humming virker helende ned på celleplan (dem hører jeg til)J I hvert fald er der ingen tvivl om, at de lydbølger som din stemme skaber, giver en dyb, afspænding, der kan reducere og virke smertelindrende på kroppen.
  4. Det at humme kan lidt sammenlignes med en fysisk aktiv meditation. D.v.s. at dit sind aflastes og du opnår en ny form for klarhed. Det kan hjælpe dig til at slippe negative tanker og flytte dig til en ny start.
  5. Humming kan virke blodtryksregulerende og skabe ro. Efter bare 15 minutter kan du føle, at du er afslappet og samtidig fyldt med ny energi.

Er det ikke fantastisk at tænke på, at din stemme, kan give dig alt det og meget mere – bare ved at du slipper din egen lille indre humlebi fri.

Så kom bare i gang! Få frisat din indre humlebi og alle de dejlige helende vibrationer som din stemme skaber.