Posts

Pas på tempoet – livet er ikke en konkurrence, der leves i overhalingsbanen.

På Stressbehandlingskonferencen 2018 afholdt på Københavns Universitet, var den sørgelige konklusion, at stresskurven ikke er knækket. Den er stagneret.

Tempoet på mange arbejdspladser er foruroligende højt. Det gør det svært at fastholde gejsten og ikke mindst orienteringsevnen. Løber vi overhovedet i den samme retning? Løber vi efter det samme mål? Og ved vi, hvorfor vi løber?

Psykolog, Nadja Prætorius skrev i en kronik bragt i Kristeligt Dagblad d. 21/2-18 følgende: ”Når man som kliniker lytter til den stressramtes egen beretning, er følelsen af at være afskåret fra det mest kostbare ved at være menneske det helt gennemgående i den ramtes pinagtige tilstand. Det er længslen efter at komme hjem til sig selv og mærke sig selv igen, der er starten på en vellykket rehabilitering.” Læs hele kronikken ved at klikke her!

Hvordan er det så, at vi som mennesker kommer hjem, og mærker os selv igen?

Svaret på det spørgsmål er for mig: Sang og Sundhed. Ved sang får vi nærvær på os selv, får kontakt til kroppen og kan hurtigere identificere egne behov. Desuden styrker fællessang samarbejdsevnen og følelsen af fællesskab.

Mange betragter sang som unyttigt. Hvad nu, hvis det unyttige i virkeligheden er yderst nyttigt og samtidig gavnligt for vores helbred?

På Stressbehandlingskonferencen præsenterede jeg deltagerne for de 3 vinkler, jeg arbejder ud fra ifm Sang & Sundhed. Du finder en kort beskrivelse nedenfor:

  1. Sangterapi
    Forestil dig, at du skal berolige et lille barn. Hvad gør du? Formentlig vugger du barnet i dine arme, mens du nynner beroligende. Metoden virker også virker for voksne. På Stressbehandlingskonferencen sang jeg intuitivt til deltagerne, mens de fastholdt opmærksomhed på deres åndedræt og deres følelser. Netop det at blive sunget til kan virke yderst kraftfuldt, og netop give et menneske følelsen af, at ”komme hjem og mærke sig selv”.
  2. Humming
    Humming er, når du nynner stille på én og samme tone. Al forskning viser, at meditation er gavnligt. Udfordringen er, at mennesker, der har stress, har svært ved meditation, da det giver en følelse af rastløshed. Ved humming er hjernen netop beskæftiget med åndedrættet og med at fastholde tonen. Humming hjælper dig til et dybere mere afspændt åndedræt. Din krop og dine organer får en gang indre massage v.h.a. af den vibration, din lyd skaber. Du får en centrering i kroppen, mens din hjerne får en pause.
  3. Fællessang
    Kan du huske følelsen af, at være holdt udenfor en leg som barn? Den følelse, får mange stressramte. De føler sig isolerede og ensomme. Fællessang giver følelsen af samhørighed og så forbedrer fællessang faktisk også samarbejdet. Sang kan få blodtryk og stresshormoner til at falde og samtidig får vi et boost af kroppens naturlige lykkestof, nemlig endorfiner.

Stressbelastningsproblemet er selvfølgelig ikke løst ved et trylleslag, ved at bruge ovennævnte metode ”Sang & Sundhed”. Men det er et skridt i den rigtige retning. Og så er det oven i købet omkostningsfrit og uden bivirkninger.

Så min opfordring til dig er – gør noget unyttigt og opdag, hvordan det unyttige, måske er nyttigt, når alt kommer til alt.

Er du parat til at yde en indsats for at ”stå af ræset” og i stedet få balance, nærvær og glæde ind i dagligdagen igen? Så er mit 7 ugers onlineforløb ”Styrk din Livskraft”, måske interessant for dig. Du finder det her!

Hvis du vil vide mere om mit arbejde med ”Sang & Sundhed”? Så læs på min hjemmeside ved at klikke her!

Med ønsket om, at du må finde hjem til din kerne og føle dig hel som menneske, og husk at stressproblematikken rammer den enkelte, og det er en fælles opgave at bryde kurven, så vi i stedet får balance og trivsel i hverdagen.

 

Det vestlige samfund har bevæget sig derhen, hvor vi vejes og måles på alt vi gør.

  • arbejdspræstation
  • forældrerollen
  • fritidsaktiviteterne. sport-970443_1280

Ja, faktisk var Danmark i 2013 verdens største marathonnation (kilde: Politikken). Ganske stille har vi “lullet os ind i” at det er det normalt at løbe gennem livet. I dag er det nye buzz-word ved jobsøgning “robusthed”, men lad mig slå det fast med det samme. Robusthed er opreklameret i forhold til stress. Stress kan ramme alle, og derfor er det efter min mening vigtigere at fokusere på trivsel, og for at finde trivsel bliver det relevant at kigge nærmere på den intelligente pause.

Da jeg var barn, fandtes Facebook og smartphones ikke. Jeg befandt mig ikke i en konstant strøm af mails og nyheder, som jeg skulle forholde mig til. Mine børn vokser op i en helt anden verden, end jeg gjorde, og sådan er det jo med udvikling.

Nu tror du måske, at jeg er fortaler for, at vi alle skal begynde at ryge igen, eller skylle smartphones ud med badevandet. Men det er slet, slet ikke tilfældet. Jeg vil bare gerne slå et slag for, at vi genfinder pauserne og vel og mærket gerne Den Intelligente Pause. Så vi fastholder udvikling uden at piske os selv ind i afvikling, som for mig er lig med stress og sygdom.Ved stress bliver hjernen overloaded, så for at fastholde trivsel, må vi forebygge det.

Et sted at starte er at indføre Den intelligente pause. Den behøver ikke at vare mere end 5 minutter, men du har behov for den pause. Børn holder frikvarter i skolen netop for at genskabe aktivitet i kroppen og give hjernen et pusterum, så både krop og sind derefter igen kan kaste sig over indlæring og aktivitet med ny energi.

Her får du mine tips til 3 intelligente pauser. Brug dem for at skabe nærvær og få ny livskraft og energi. 5 minutter er alt det tager.

  1. Stræk dig så langt som du kan og brøl højt som en løve. Strækket giver afspænding i kroppen og skaber øget blodcirkulation, mens dit brøl skaber kontakt til lunger og de dybe mavemuskler. Jeg lover dig, at din hjerne får sig en overraskelse, når du pludselig gør noget helt andet, og lur mig om du ikke samtidig får dig et godt befriende grin bagefter.
  2. Sæt et stop-ur på 2 minutter og vær stille. Bare observér hvad der sker inden i dig og omkring dig. Observér dine tanker, følelser og hvordan din krop har det. Du vil blive overrasket over, hvor meget 2 minutters intelligent stilhed betyder for opladningen af dine mentale batterier.
    singer-84874_1280
  3. Syng-syng-syng – du beskæftiger din hjerne på en anderledes måde i 3 minutter. Du får kontakt til dit dybe åndedræt, skærper din lydhørhed og frisætter endorfiner (glædes-hormonet). Hvis I er flere der synger sammen, så har sang desuden den virkning at det øger kommunikationsevnen og forbedrer de sociale kompetencer og samarbejdsevnen. Prøv f.eks. at synge teksten “Jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag”, på melodien: Dengang jeg drog afsted! Det er en yderst effektiv intelligent pause.

Skulle du være midt i et møde, så lad ikke det forhindre dig/jer i at holde pausen. Vælg en af ovennævnte pauser. Udfør den intelligente pause i 5 minutter. Slut derefter af med en brainstorm på, “hvad er det vigtigste lige nu i forhold til denne opgave/dette møde? Lad en person notere, og undgå at bedømme – bare tag imod, hvad der kommer. Du vil blive overrasket over resultatet.

Ud med stress og evige marathons og ind med trivsel og kreativitet:-) Livet skal leves, ikke løbes igennem. God fornøjelse!

Derfor er sang så vigtigt!

Et af de første spørgsmål jeg møder, når jeg fortæller andre mennesker om, at jeg holder kurser og workshops er:  ”Skal deltagerne så synge”? Hertil er mit svar ”ja”.

Mange bliver skræmt fra vid og sans, når jeg fortæller dette. For dem ville de føle sig mere trygge ved, at jeg havde bedt dem bestige Mount Everest. Og det i sig selv, kan jo undre mig lidt. Hvad er det der gør, at vi er så bange for at synge sammen med andre?

Mange siger, at øjnene er sjælens spejl, men for mig er det stemmen. Når vi bruger stemmen, så får vi nemlig kontakt til et sted, der ligger dybt inde i os selv.

For at vi kan genetablere en naturlighed til vores stemme og det at synge, så er min oplevelse, at vi først og fremmest må huske på den gamle talemåde: Hver fugl synger med sit næb!

Hver fugl synger med sit næb!

Hver fugl synger med sit næb!

Så JA – vi er forskellige i vores lyd og stemme – hurra for det. Længe leve mangfoldigheden. Så om du er tyk eller tynd, høj eller lav, mener du kan synge rent eller ej – jeg garanterer dig, når du først åbner næbet og synger, så opnår du alligevel de virkninger, som brug af stemme og sang giver. Uanset hvordan du så selv mener, at det lyder. Og hvorfor dog gå glip af det?

Sang er den hurtigste måde at få kontakt til kroppen gennem åndedrættet, skabe nærvær i krop og sind og frigive endorfiner som bekæmper adrenalin (hvilket vi har for meget af ved stress). Så deltager du på et af mine kurser eller workshops, så er svaret “JA – du skal synge”.

Nedenfor kan du læse, hvad du opnår ved at åbne næbbet. Så SYNG – SYNG – SYNG og lad endorfinerne fylder dig med glæde og kærlighed:-)Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du opnår resultater.

Derfor skal du synge:

  • sang fremmer evnen til samarbejde og skaber en øget lydhørhed på os selv og andre
  • sang skaber nærvær
  • sang hjælper dig til mulighed for en dybere personlig udvikling
  • sang træner talestemmen. Det er de samme muskler, vi bruger
  • sang frigiver endorfiner – uanset, hvordan det lyder (du bliver glad i låget
  • sang mindsker stress og skaber trivsel
  • sang er sundt for krop og sind og giver dig et energi boost
  • sang kan virke blodtrykssænkende
  • sang styrker immunforsvaret
  • sang hjælper gennem den dybe vejrtrækning til at grounde dig og skabe balance i krop og sind