Syng dig sund Danmark

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Sang har helende effekt! Tror du ikke på mig? Så kast dig ud fra 5 meter vippen og prøv det. Jeg lover dig, det er ikke farligt. Tvært om kan det styrke din livskraft og give dig større velvære både i krop og i sind.

I Tyskland har de lige nu mere end 60 syngesundhedscentre, hvoraf ca. halvdelen er syngesygehuse. En ting er sikkert! De har ikke disse syngesygehuse fordi de gerne vil underholde deres patienter.

Tyskland har fået øjnene op for alle de positive effekter sang har både i forhold til det fysiske såvel som det mentale og mange andre lande begynder at følge efter. Blot ikke Danmark. Vi hænger stadig i bremsen og bruger traditionel musikterapi. Men hvorfor er det så farligt at bruge den stemme? Jeg har svært ved at forstå, hvad vi venter på?

Nedenfor kan du se bare nogle af de effekter, som du opnår ved at bruge din stemme

  • sang kan virke blodtrykssænkende
  • du skaber kontakt til det dybe åndedræt, når du synger. Det har en afbalancerende effekt på både krop og sind
  • sang forhøjer indholdet af Immunglobin A, der styrker dit immunforsvar og virker stressreducerende
  • du kan opleve at sang virker smertelindrende
  • ved at synge forbedrer du din lungekapacitet, hvilket også gælder for KOL-patienter
  • når du synger, så frisætter du endorfiner, så du føler glæde
  • sang reducerer angst og stress i kroppen
  • sang i grupper virker socialt stimulerende og deltagernes hjerterytme kan synkroniseres

I Tyskland har de fundet ud af, at brug af sang kan reducere medicin og i nogle tilfælde kan minimere syge- og indlæggelsesdage. Så det er altså besparende for samfundet og for syngesygehuset og hjælper samtidig det enkelte menneske. Det kalder jeg en win-win situation.

Endelig er der yderligere 3 pointer som jeg bare MÅ fremhæve

  • der er ingen bivirkninger ved sang, så der er alt at vinde og intet at tabe
  • sang giver det enkelte menneske en mulighed for selv at gøre noget aktivt for sin helingsproces.
  • I Tyskland fortalte flere tidligere cancerpatienter mig, at de selv havde fået værktøjer, som de brugte derhjemme til at reducere stress og skabe positiv energi.

Når jeg oplever sådan noget, så stiger mit trivselsbarometer markant. Så herfra skal lyde en stor opfordring – SYNG-DIG-SUND-DANMARK og giv din livskvalitet et boost. Kom nu ind i kampen Danmark – hvad venter vi på?

 

Din lille indvendige humlebi, der har helende effekt

Kender du følelsen af, at være revet rundt i stressspiralen? De mennesker jeg arbejder med, kender det kun alt for godt.

Måske er du selv under pres grundet en sygdomstilstand? Måske er du under pres, fordi du er pårørende til et menneske, der p.t. er i en sygdomstilstand og dermed selv indirekte bliver berørt? Eller måske vil du hjælpe dig selv til centrering og balance og dermed forbedre din livskvalitet? Hvis du kan svare ”ja” til et af ovennævnte spørgsmål, så har jeg et ord til dig:

Humming.

Humming er som ordet antyder – at nynne. Når du bruger din stemme til at nynne skaber du resonans og lydbølger i din krop. Disse lydbølger har faktisk en omfattende effekt på dit velvære i både krop og sind. Nedenfor vil jeg forsøge at redegøre for nogle af de fordele, som du opnår ved humming

 

  1. Humming skaber ro i din krop og centrerer dig. For mennesker, der oplever uro og stress, så har de ofte svært ved at sætte sig ned og gøre ingenting. Men når de anvender humming oplever de hurtigt følelsen af at blive centreret i kroppen igen, fordi hjernen får en tiltrængt pause.
  2. Ved humming holdes fokus på åndedrættet og på humme-tonen (den tone du naturligt sætter an). Du vil langsomt opleve at dit åndedræt bliver dybere og du dermed ilter dit blod og din krop bedre.
  3. Nogle mener, at humming virker helende ned på celleplan (dem hører jeg til)J I hvert fald er der ingen tvivl om, at de lydbølger som din stemme skaber, giver en dyb, afspænding, der kan reducere og virke smertelindrende på kroppen.
  4. Det at humme kan lidt sammenlignes med en fysisk aktiv meditation. D.v.s. at dit sind aflastes og du opnår en ny form for klarhed. Det kan hjælpe dig til at slippe negative tanker og flytte dig til en ny start.
  5. Humming kan virke blodtryksregulerende og skabe ro. Efter bare 15 minutter kan du føle, at du er afslappet og samtidig fyldt med ny energi.

Er det ikke fantastisk at tænke på, at din stemme, kan give dig alt det og meget mere – bare ved at du slipper din egen lille indre humlebi fri.

Så kom bare i gang! Få frisat din indre humlebi og alle de dejlige helende vibrationer som din stemme skaber.

Styrk din livskraft med den dybe vejrtrækning

Jeg kunne godt tænke mig at stille dig et spørgsmål. Trækker du vejret sådan rigtigt? Altså helt ned i maven så du føler livskraft og energi?

Langt de fleste af de mennesker jeg arbejder med, tror de har en dyb afspændt vejrtrækning. Men i 9 ud af 10 tilfælde er det ikke situationen.

Hvis du

  • er under fysisk og psykisk pres – måske fordi du er i en cancertilstand
  • hvis du er pårørende til en person, der p.t. er i en sygdomstilstand eller
  • hvis du bliver slynget rundt i dagligdagens stressspiral

så er der stor sandsynlighed for, at det påvirker din vejrtrækning og dermed også din livskvalitet og livskraft. Men med en lille daglig indsats kan du styrke din livskraft. Din mulighed for at flytte dig fra smerter, uro og stress forbedres nemlig 10-folds, når du har kontakt til et dybt afspændt åndedræt.

Derfor er træning af åndedræt og opmærksomhed på kroppen også altid første step i mit arbejde. Det gælder både når jeg arbejder med klienter i 1-1 session og i grupper. Men også når jeg er ude med musical storytelling for at hjælpe mennesker til afbalancering og ro spiller åndedrættet en stor rolle.

En god dyb afspændt vejrtrækning

  • ilter kroppens celler og dit blod. Det styrker kroppens betingelser for egenheling
  • kan smertelindre og afspænde din krop
  • hjælper til at forebygge og normalisere dit stressniveau

Du kan få velvære, energi og større overskud i dit liv – bare ved at trække vejret på en dyb og afslappende måde. Og så er det endda ganske gratis:-)

Jeg vil så gerne, at du får det bedste ud af dit liv – lige nu og her. Derfor er min opfordring, at du giver dig selv tid til at tage en dyb vejrtrækning. Træk vejret helt ned i maven, så maven bliver tyk, når du ånder ind. Når du puster ud, falder maven på plads igen (tænk på en lille babymave, når babyen ligger og sover sødt). Hold gerne en lille pause mellem indånding og udånding.

Alt du behøver er ca. 2-5 minutter med fuldt nærvær på, hvor du mærker din vejrtrækning i kroppen.

Jeg tror på at et åndedræt er at drage ånden ind i livet. Så tag imod den livskraft som et godt åndedræt kan give dig. Der skal så lidt til før end du er på vej til større ro og balance.

Sådan forbedrer du din livskvalitet med et dybt åndedræt

Som sanger, er det væsentligt at få en god kontakt til det dybe åndedræt. Det samme er tilfældet for dig. Ikke fordi du skal være sanger. Men fordi at det dybe åndedræt kan forbedre din livskvalitet.

Gennem mine klienter oplever jeg, hvordan at simple åndedrætsøvelser kan hjælpe både mennesker med cancer, men også mennesker med uro, stress og ubalance tæt inde på livet.

Alt det får du, når du har et dybt åndedræt

Når du har et dybt naturligt åndedræt vælter det ind med lækkerier på din velværekonto – endda helt gratis.  Jeg har valgt at fokusere på 3 positive effekter:

  1. Når du har en dyb, naturlig afslappet vejrtrækning ilter du dit blod bedre. Ilt styrker dine celler, og hjælper dem til at få balance og sundhed i din krop.
  2. En god dyb vejrtrækning har en groundende effekt, så du kan føle dig rolig i krop og sind. Det hjælper dig til at stå i orkanens øje og fokusere på det, som er vigtigt for dig lige nu og her.
  3. Dit stressniveau og stresshormoner reduceres ved en god dyb vejrtrækning. Ud over at aflaste dit nervesystem, så kan du opleve større klarhed og mere energi.

Sådan chekker du din vejrtrækning

Hvis du vil chekke, om du har en overfladisk vejrtrækning eller en dyb afslappet vejrtrækning, så her får du en lille øvelse:-)

  • De næste par minutter skal du være Sherlock Holmes. Sagt på en anden måde- leg detektiv og vær nysgerrig på dig selv, din krop og selvfølgelig på din vejrtrækning.
  • Du skal starte med at være uforstyrret. Du kan eventuelt lukke øjnene. Det kan hjælpe dig til at holde fokus på, hvad du mærker i din krop.
  • Placér din ene hånd på dit bryst (lige under kravebenet) og den anden på din mave.
  • Tag nu en dyb og nydende indånding. Læg mærke til,hvilken hånd der bevæger sig mest, når du ånder ind?
  • Gentag vejrtrækningen et par gange og åbn derefter øjnene igen og mærk, hvordan du har det både i kroppen og i dit sind.

Hvilken hånd bevægede sig mest, når du tog din indånding?

Hvis det var hånden på brystkassen, som bevægede sig mest ved din indånding, så har du et overfladisk åndedræt. Bare rolig – det er ikke farligt. Men du vil formentlig få mere velvære og livskvalitet, ved at arbejde på at få et dybere åndedræt.

Hvis det var hånden på maven, der gik ud som en lille tyk babymave, når du tog en indånding – så tillykke. Du har lige nu kontakt til et dybt afslappet åndedræt.

Vil du vide mere om, hvordan du kan træne dit dybe åndedræt bl.a. ved hjælp af lyd, stemme og sang? Så følg med på mit nyhedsbrev. Jeg glæder mig til at inspirere dig:-)

Den intelligente pause

Det vestlige samfund har bevæget sig derhen, hvor vi vejes og måles på alt vi gør.

  • arbejdspræstation
  • forældrerollen
  • fritidsaktiviteterne. sport-970443_1280

Ja, faktisk var Danmark i 2013 verdens største marathonnation (kilde: Politikken). Ganske stille har vi “lullet os ind i” at det er det normalt at løbe gennem livet. I dag er det nye buzz-word ved jobsøgning “robusthed”, men lad mig slå det fast med det samme. Robusthed er opreklameret i forhold til stress. Stress kan ramme alle, og derfor er det efter min mening vigtigere at fokusere på trivsel, og for at finde trivsel bliver det relevant at kigge nærmere på den intelligente pause.

Da jeg var barn, fandtes Facebook og smartphones ikke. Jeg befandt mig ikke i en konstant strøm af mails og nyheder, som jeg skulle forholde mig til. Mine børn vokser op i en helt anden verden, end jeg gjorde, og sådan er det jo med udvikling.

Nu tror du måske, at jeg er fortaler for, at vi alle skal begynde at ryge igen, eller skylle smartphones ud med badevandet. Men det er slet, slet ikke tilfældet. Jeg vil bare gerne slå et slag for, at vi genfinder pauserne og vel og mærket gerne Den Intelligente Pause. Så vi fastholder udvikling uden at piske os selv ind i afvikling, som for mig er lig med stress og sygdom.Ved stress bliver hjernen overloaded, så for at fastholde trivsel, må vi forebygge det.

Et sted at starte er at indføre Den intelligente pause. Den behøver ikke at vare mere end 5 minutter, men du har behov for den pause. Børn holder frikvarter i skolen netop for at genskabe aktivitet i kroppen og give hjernen et pusterum, så både krop og sind derefter igen kan kaste sig over indlæring og aktivitet med ny energi.

Her får du mine tips til 3 intelligente pauser. Brug dem for at skabe nærvær og få ny livskraft og energi. 5 minutter er alt det tager.

  1. Stræk dig så langt som du kan og brøl højt som en løve. Strækket giver afspænding i kroppen og skaber øget blodcirkulation, mens dit brøl skaber kontakt til lunger og de dybe mavemuskler. Jeg lover dig, at din hjerne får sig en overraskelse, når du pludselig gør noget helt andet, og lur mig om du ikke samtidig får dig et godt befriende grin bagefter.
  2. Sæt et stop-ur på 2 minutter og vær stille. Bare observér hvad der sker inden i dig og omkring dig. Observér dine tanker, følelser og hvordan din krop har det. Du vil blive overrasket over, hvor meget 2 minutters intelligent stilhed betyder for opladningen af dine mentale batterier.
    singer-84874_1280
  3. Syng-syng-syng – du beskæftiger din hjerne på en anderledes måde i 3 minutter. Du får kontakt til dit dybe åndedræt, skærper din lydhørhed og frisætter endorfiner (glædes-hormonet). Hvis I er flere der synger sammen, så har sang desuden den virkning at det øger kommunikationsevnen og forbedrer de sociale kompetencer og samarbejdsevnen. Prøv f.eks. at synge teksten “Jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag”, på melodien: Dengang jeg drog afsted! Det er en yderst effektiv intelligent pause.

Skulle du være midt i et møde, så lad ikke det forhindre dig/jer i at holde pausen. Vælg en af ovennævnte pauser. Udfør den intelligente pause i 5 minutter. Slut derefter af med en brainstorm på, “hvad er det vigtigste lige nu i forhold til denne opgave/dette møde? Lad en person notere, og undgå at bedømme – bare tag imod, hvad der kommer. Du vil blive overrasket over resultatet.

Ud med stress og evige marathons og ind med trivsel og kreativitet:-) Livet skal leves, ikke løbes igennem. God fornøjelse!

Træk vejret og mærk at du lever

Det væltede ind med mennesker på 7. sal på syngesygehuset i Køln. Unge som gamle, nogle i farvestrålende tøj, andre mere klassisk klædt, nogle skallede, andre med tørklæde og endelig nogle med en hårpragt som jeg godt kunne misunde.

To ting havde de til fælles:
1. enten var de midt i et cancerforløb eller havde været det indenfor det sidste år og
2. deres glæde over livet og fællesskabet i sangen.

Kordirigenten, som også var professionel operasanger, fik styr på tropperne, og så gik de ellers igang. Først med IMG_2615vejrtrækningsøvelser, derefter med stemmetræning / -opvarmning og endelig med sang.

Nu tænker du måske: “hvor er det dog sødt af hospitalet at lade patienterne synge sammen”. Men jeg kan garantere dig, at hospitalet har sine grunde til netop at bruge sang. En af de årsagerne er, at sang træner åndedrættet og genskaber kontakt til kroppen på en blid og behagelig vis.

Ved stress eller smertetilstande, bliver de fleste menneskers åndedræt mere overfladisk, hvilket har utrolig stor påvirkning på vores fysiske og psykiske ve og vel. Hvis du vil vide mere om, hvordan åndedrættet fysisk påvirker kropppen, så kan du klikke på linket her og se fysioterapeut Lotte Paarups fine lille film om, hvorfor åndedrættet er så vigtigt (varighed 3:44 min.).

Vi ved, at korrekt brug af åndedræt virker mod smerte, det giver dig indre massage, hjælper til iltoptagning i dit blod, sænker blodtryk og puls og endelig hjælper det dig til at genskabe ro i kroppen og nærvær i sindet.

Har du allerede nu fået lyst til at opnå alt dette, så kan du med fordel starte med et par af de små åndedræts- og afspændingsøvelser, som jeg ofte bruger til mine klienter. Dem får du her:

  1. start med at stå med fødderne i hoftebreddes afstand og et lille knæk ved knæene (se billedet)
  2. lav en langsom rulning, der starter ved hovedet, og hvor du ryghvirvel for ryghvirvel lader dig glide forover, ned mod gulvet. Gør dette på en udånding
  3. hæng foroverbøjet, mens du langsomt svinger armene fra side til side, lidt ligesom hvis du legede gorilla. Lad din vejrtrækning være naturlig og behagelig imens
  4. bliv nu hængende i midten, mens du stadig er foroverbøjet. Forestil dig nu, at du tager en dyb vejrtrækning, der går helt ned i dine baglommer. Hold vejret et par sekunder, hvorefter du puster aktivt ud på PYHHHH. Din udånding skal være så laaaang som overhovedet mulig. Gør dette nogle gange og mærk, hvordan din ryg udvider sig, når du trækker vejret ind.
  5. Nu ruller du langsomt op igen på en udånding, lidt ligesom at din rygsøjle var en perlekæde, som du retter ud.

Øvelserne kan med fordel gentages og giv gerne dig selv en aktiv pause til at trække vejret i 2-5 minutter. Det er guld værd for både krop, sind og sjæl.

Skulle du få lyst til flere øvelser, så husk at du kan købe mine 52 inspirationskort – både til download som e-bog eller som fysiske kort. Du finder dem ved at klikke her:-)

Rigtig god fornøjelse.

Sangterapi – Stemmens Kraft

Jeg er tit stødt på skepsis, når jeg fortæller at jeg synger til mennesker for at hjælpe dem til livskraft, trivsel og balance, og jeg kan i virkeligheden godt forstå det. Det KAN virke som heksekunster, men i virkeligheden er det simpelt og virkningsfuldt og noget som er brugt gennem årtusinder.

Hvad er sangterapi?

Hulefolket vidste det, indianerne og præstinderne brugte det – ja faktisk har alle de gamle naturfolk anvendt sang, lyd og vibration til heling af krop og sind. Det som jeg kalder for Stemmens Kraft. For mig er det såre simpelt: Sang er et naturlægemiddel, der kan hjælpe til at skabe balance i krop og sind og dermed større trivsel for den enkelte.

Sangterapi er,

Anne Ryom med tibetanske syngeskåle

Anne Ryom med tibetanske syngeskåle

  • når du bruger din egen stemme til at synge og skabe lyd med fokus på at lyden skal hele din krop via vibrationen og hermed hjælpe dig til balance eller
  • når du lader en behandler “synge og tone og spille til din krop” for at opnå balance, og trivsel i krop og sind.

Når du synger selv, kommer vibrationerne indefra. I det tilfælde fungerer din krop som resonansrum. Når du “bliver sunget til”, så bliver du påført vibrationerne udefra af en behandler.

Når jeg har klienter arbejder jeg ofte med en kombination af de 2 metoder, da jeg mener, det skaber det bedste resultat. Nogle mennesker har dog så store blokeringer ved at bruge deres egen stemme foran andre mennesker, at de kun ønsker at jeg synger til dem. Og det er selvfølgelig også okay.

Hvem kan sangterapi hjælpe?

Der er forsket meget lidt i, hvordan at lyd og sang påvirker den enkelte person og hvilke ubalancer det kan afhjælpe. Min erfaring er, at sangterapi hjælper mennesker, der f.eks. er i en cancertilstand. Pårørende og andre mennesker, der har stress og mennesker som lider af en lettere grad af angst og depression.

Desuden har jeg hjulpet mennesker som led af fysiske smerter, så som synkebesvær, smerter i iskias eller lændesmerter. En enkelt gang har jeg hjulpet en kvinde som led alvorligt af en diskosprolaps (den historie kan du læse nederst i dette blogindlæg). I virkeligheden er det en naturlig form for afbalancering som er god for stort set alle mennesker, og så er den helt uden bivirkninger.

Hvad skal der til for at sangterapi virker?

Først og fremmest, at klienten møder ind med et åbent sind og er parat til at indgå i et samarbejde. Samarbejdet sker bl.a. ved en øget opmærksomhed på, hvad der sker i kroppen under behandlingen og ved at være åben og imødekommende overfor lyd og sang og ved at være parat til at arbejde med sin egen vejrtrækning.
Det er helt OK at møde op med en sund skepsis, men hvis det er en negativ skepsis, så er behandlingsresultatet nærmest fastlagt til at være negativt på forhånd.
Mange kommer hos mig, når det traditionelle behandlingssystem har “givet op”. En del mennesker er jeg i stand til at hjælpe. Men nogle mærker blot en midlertidig fremgang og afspænding af kroppen, hvorefter den tidligere tilstand i enten krop eller sind genindfinder sig. Hvorfor ved jeg ikke.

Det positive ved sangterapi er, at du relativt hurtigt vil vide, om sangterapi har en virkning på dig. Typisk vil der være en markant ændring i dit velbefindende efter blot 1 – 2 behandlinger. Hvis ikke der er det, så er sangterapi ikke den rette behandlingsform for dig.

En solstråle-klienthistorie

En af de klienter, som jeg har hjulpet, hedder Lone. Lone arbejder som sygeplejerske på et plejehjem. Da jeg mødte hende, havde hun igennem 1 år lidt af en slem diskosprolaps. Faktisk var det kommet dertil, at hendes læge havde ordineret stærk smertestillende medicin og fortalt, at hun nok måtte indstille sig på at leve sit liv på nedsat kraft.
Lone er en kvinde i 50-erne, der altid havde haft fuld fart på og holdt sin krop i form bl.a. ved cykling, gå- og løbeture. Men nu var alt dette ikke muligt og Lone havde nærmest indstillet sig på et liv med kroniske smerter.

Første gang jeg behandlede Lone, kunne jeg med det samme mærke, at hun var dygtig til at slappe af og indgå i et samarbejde gennem sin vejrtrækning. Det var nærmest som om, at hendes krop “sugede lyd og sang til sig”.

Jeg brugte mine tibetanske syngeskåle forskellige steder på hendes krop, mens jeg sang, og til sidst satte jeg monolinaen på hendes ryg og sang intuitivt for at afbalancere nervesystemet og igangsætte hendes egen indre vibration med mulighed for heling.
uro med positive tilkendegivelser
Næste dag ringede Lone og fortalte følgende: Hun var om sædvanligt vågnet om natten for at skulle ud at tisse. For første gang i lang tid, havde hun rejst sig op uden smerter. Hun havde observeret, hvordan at hendes urin var ekstra gul og grumset og desuden lugtede grimt. Som hun sagde: “Jeg ved jo nok, hvad det betyder – kroppen renser ud”. Om formiddagen ville hun prøve at se, om hun kunne gå en tur langs stranden. Til hendes store overraskelse opdagede hun, at hun var i stand til at gå ca. 1 kilometer langs stranden og retur, uden at få smerter. Noget hun ikke havde været i stand til at gøre siden at hun fik sin diskosprolaps.

Efter yderligere 1 behandling blev Lone i stand til at cykle og jogge små ture. Ikke på samme niveau som før skaden, men hun genvandt en stor del af sin frihed. Behøver jeg at fortælle, hvad der skete med hendes sindstilstand og humør?? Som tak fik jeg denne smukke uro, med positive tilkendegivelser.

Jeg tror på lyd. Jeg tror på sang. Jeg tror på Stemmens Kraft – både din og min:-)

 

Hver fugl synger med sit næb

Derfor er sang så vigtigt!

Et af de første spørgsmål jeg møder, når jeg fortæller andre mennesker om, at jeg holder kurser og workshops er:  ”Skal deltagerne så synge”? Hertil er mit svar ”ja”.

Mange bliver skræmt fra vid og sans, når jeg fortæller dette. For dem ville de føle sig mere trygge ved, at jeg havde bedt dem bestige Mount Everest. Og det i sig selv, kan jo undre mig lidt. Hvad er det der gør, at vi er så bange for at synge sammen med andre?

Mange siger, at øjnene er sjælens spejl, men for mig er det stemmen. Når vi bruger stemmen, så får vi nemlig kontakt til et sted, der ligger dybt inde i os selv.

For at vi kan genetablere en naturlighed til vores stemme og det at synge, så er min oplevelse, at vi først og fremmest må huske på den gamle talemåde: Hver fugl synger med sit næb!

Hver fugl synger med sit næb!

Hver fugl synger med sit næb!

Så JA – vi er forskellige i vores lyd og stemme – hurra for det. Længe leve mangfoldigheden. Så om du er tyk eller tynd, høj eller lav, mener du kan synge rent eller ej – jeg garanterer dig, når du først åbner næbet og synger, så opnår du alligevel de virkninger, som brug af stemme og sang giver. Uanset hvordan du så selv mener, at det lyder. Og hvorfor dog gå glip af det?

Sang er den hurtigste måde at få kontakt til kroppen gennem åndedrættet, skabe nærvær i krop og sind og frigive endorfiner som bekæmper adrenalin (hvilket vi har for meget af ved stress). Så deltager du på et af mine kurser eller workshops, så er svaret “JA – du skal synge”.

Nedenfor kan du læse, hvad du opnår ved at åbne næbbet. Så SYNG – SYNG – SYNG og lad endorfinerne fylder dig med glæde og kærlighed:-)Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du opnår resultater.

Derfor skal du synge:

  • sang fremmer evnen til samarbejde og skaber en øget lydhørhed på os selv og andre
  • sang skaber nærvær
  • sang hjælper dig til mulighed for en dybere personlig udvikling
  • sang træner talestemmen. Det er de samme muskler, vi bruger
  • sang frigiver endorfiner – uanset, hvordan det lyder (du bliver glad i låget
  • sang mindsker stress og skaber trivsel
  • sang er sundt for krop og sind og giver dig et energi boost
  • sang kan virke blodtrykssænkende
  • sang styrker immunforsvaret
  • sang hjælper gennem den dybe vejrtrækning til at grounde dig og skabe balance i krop og sind

“Pust Ud Pauser”

Har du tænkt over, at sportsfolk ofte holder små pauser, undervejs i deres træning? Der er brug for at ”puste” ud, før krop og sind igen udfordres med endnu en præstation og kraftudfoldelse.

 

Det samme gør sig gældende, hvis vi er i en sygdomstilstand. Er påvirket fordi en af vore kære er ramt af sygdom, eller selv er ramt af andre ubalancer.  Mange glemmer at både krop og hjerne har brug for at blive afspændt bare engang imellem.

 

Det kan ”være dyrt” at springe den lille pause over. Giver du ikke din krop og hjerne en pause, så sker der ofte det, at dit præstationsniveau falder, og du får sværere ved at tænke kreativt. Ved sygdom er det endnu mere vigtigt at du stopper op for at mærke kroppen. Og ved en stresstilstand vil din krop formentlig slet ikke selv fortælle dig, at den har brug for pausen. Men ved at springe en 5-10 minutters pause over, så risikerer du faktisk at du kan ende med at bruge længere tid på at komme ovenpå – både mentalt som fysisk. Det virker paradoksalt, men sådan er det.

 

Jeg selv forsøger at arbejde med 50 minutters aktivt arbejde, hvor jeg fordyber mig i én opgave og derefter holder jeg 5-10 minutters pause. Derfor vil jeg gerne slå et slag for ”Pust ud Pauser” til fysisk og/eller psykisk afspænding. Her får du mine 3 forslag til, hvordan du kan ”Puste Ud” og hermed fremme din trivsel og forebygge stress.

1. Nakken

Mange har en tendens til at skubbe nakken frem, når de taler, når de lytter, eller når de sidder og arbejder foran computeren. Det giver en ubalance i kroppen og spændinger i nakke, strube og hals – ja ofte forplanter det sig langs hele rygsøjlen. For at afspænde området, kan du gøre følgende:

 

Øvelse

  • Skub nakken og kæben så langt fremad som du kan. Det gør du et par gange eller tre.
  • Stræk nakken så langt opad som du kan, så hagen går ned mod brystet. Det gør du også 2-3 gange. Forsøg gerne at puste vejret ud, når hagen går mod brystet, og træk vejret ind, når nakken går tilbage til lodret stilling igen.
  • Hold hovedet i lod og drej det nu først så langt ud til højre skulder som du kan, mens du puster ud. Træk vejret ind, mens hovedet går tilbage til midten. Pust nu igen ud, mens hovedet drejer mod venstre. Gør også dette 2-3 gange og slut i midten.
  • Brug et øjeblik på at mærke, hvordan du har det, inden du går videre med dagens næste opgave.

 

  1. Gorilla
    Denne øvelse er en sangerøvelse, der har til formål at løsne op omkring brystkassen, skuldre og nakkemuskler. Bliver vores brystkasse først låst, så får lungerne ikke den optimale mulighed for at vi kan tage den dybe vejrtrækning som virker både afslappende og livgivende på samme tid.
    Øvelse
  • Stå med spredte ben og lad dine fødder pege let udad.
  • Lad overkroppen hænge slapt ned mod gulvet og lad hovedet hænge som en naturlig forlængelse af rygsøjlen. Lad nu armene svinge løst fra side til side – ligesom gorillaarme.
  • Stop nu i midten og læg mærke til at du slapper af i kæbe og ansigt. Mærk nu, hvordan din brystkasse udvider sig, hver gang du trækker vejret ind og går på plads, når du ånder ud. Hvis du er god, vil du kunne mærke din vejrtrækning helt ned i lænden.
  • Efter et par minutter ruller du stille og roligt op til lodret stilling igen.
  • NB! Er du rigtig modig, så bevæger du dig rundt i rummet som en gorilla, og meget gerne med lyd på. Nu kan du nemlig også høre, om din vejrtrækning, får god kraft på en stemme og så løsner det også op for lattermusklerne.
  1. Pust Ud
    Hvis du ind imellem føler dig som ”musen i løbehjulet”, så er det endnu mere vigtigt at stoppe op. Dels for at sænke pulsen og dels for at afspænde din krop og dit sind. Ellers er der mulighed for stress. Her er hvad du gør:
  • Stil dig ret op, som havde du et kosteskaft langs rygsøjlen, men sørg for ikke at stå med overstrakte knæ.
  • Træk vejret ned i maven. Forestil dig, at dine mavemuskler er stempler, der nu skal skubbe alt luften ud på 2 x HA HA (lidt ligesom, når en boxer puster ud, når han laver et dobbeltslag). Gør dette 3-5 gange. Vær opmærksom på, at din krop bliver i lod, mens du udfører øvelsen.
  • Luk nu øjnene og hold din opmærksomhed på din vejrtrækning i 3-5 minutter. Når der kommer tanker, så vender du bare blidt din opmærksomhed tilbage til din vejrtrækning.
  • Åbn øjnene og mærk hvordan du har det. Gå eventuelt ud for at drikke et glas vand, inden du går videre med din dag.
  • NB! Denne øvelse er ideel til at fjerne ”slam” på stemmebåndet. Så er du en af dem, der ofte føler, at du skal ”rømme dig”, når du taler, så er denne øvelse guld værd. Så bliver du nemlig mere klar i din stemme.

Har du brug for flere øvelser? Så klik her for at købe mine inspirationskort. Så får du 52 øvelser, der svarer til et træningsprogram til et helt år!

 

Når alt håb er ude …

så er der ofte stadig håb at finde.

Jeg har igennem mange år været af den opfattelse, at sang og brug af musik og lyd kan have helbredende virkning. Ikke at forstå på den måde, at vi kan undvære det etablerede sundhedssystem. Men jeg er har den opfattelse, at det ikke behøver at være enten/eller. Det kan godt være både/og – både sundhedsvæsenet OG komplementær behandling. Jeg har derfor i mange år sunget og sang- og lydhealet på mennesker, alt fra små babyer med søvnbesvær og mavesmerter til mennesker med cancer og pårørende med angst stress. I dette indlæg vil jeg gerne dele en af mine klienthistorier for at fortælle dig om, hvilken virkning og kraft lyd, stemme og sang rent faktisk har.

uroEn sommerdag da jeg befandt mig i mine svigerforældres sommerhus, faldt jeg i snak med kvinden der bor i nabohuset. Jeg kender hende overfladisk og ved at hun er sygeplejerske. Høflig som jeg var, spurgte jeg “Hvordan går det med dig”? Med tårer i øjnene fortalte hun sin historie. I løbet af vinteren havde Lone fået en diskussprolaps og efterfølgende været i behandling og genoptræningsforløb. Nu havde lægerne fortalt hende, at der ikke var mere at gøre. Fremtidsudsigten varet liv med smertestillende medicin og med nedsat førlighed.

Fra at have været en aktiv sportskvinde, der både løb, cyklede og wind surfede, så  var Lone nu endt med at være taknemmelig, hvis hun kunne gå en kort tur uden smerter.

Jeg havde mine tibetanske syngeskåle med, så jeg tilbød at give hende en behandling med sang- og lydhealing. Jeg ved, at det ikke kan gøre tingene værre. I værste fald ville det blot ville give hende en afslappende oplevelse. Vi blev hurtigt enige om, at det måtte prøves. Som sagt så gjort. Allerede samme dag, gav jeg Lone en behandling, hvor jeg sang og spillede, imens jeg forsigtigt placerede skålene på hendes krop. Lige efter behandlingen fortalte hun, at hun nærmest kunne mærke, hvordan hver en celle vibrerede i kroppen.

Næste morgen kom Lone nærmest flyvende over til mig. For første gang i lang tid, havde hun oplevet en nat uden smerter og hun havde været i stand til at rejse sig fra sengen uden nærmest at skulle trækkes op. Hun bad om at måtte få yderligere en behandling inden jeg tog videre. Hvordan kunne jeg dog afslå det?

Summa summarum!! Efter blot 2 behandlinger var Lone i stand til at gå normalt, hun kunne smålunte og endda cykle mindre ture. Som sygeplejerske havde hun lagt mærke til, at hendes urin efter behandlingerne havde været grumset og lugtet grimt, hvilket er tegn på at kroppen renser ud.

Som tak for min indsats kom kvinden og gav mig denne smukke uro, som hun havde syet til mig. Den hænger nu ved mit klaver, så den dagligt kan minde mig om den styrke, skønhed og livskraft som sang og musik besidder på mere end én måde.

Se det er en historie fra det virkelige liv, og så er den oven i købet sand.