Pas på tempoet – livet er ikke en konkurrence, der leves i overhalingsbanen.

På Stressbehandlingskonferencen 2018 afholdt på Københavns Universitet, var den sørgelige konklusion, at stresskurven ikke er knækket. Den er stagneret.

Tempoet på mange arbejdspladser er foruroligende højt. Det gør det svært at fastholde gejsten og ikke mindst orienteringsevnen. Løber vi overhovedet i den samme retning? Løber vi efter det samme mål? Og ved vi, hvorfor vi løber?

Psykolog, Nadja Prætorius skrev i en kronik bragt i Kristeligt Dagblad d. 21/2-18 følgende: ”Når man som kliniker lytter til den stressramtes egen beretning, er følelsen af at være afskåret fra det mest kostbare ved at være menneske det helt gennemgående i den ramtes pinagtige tilstand. Det er længslen efter at komme hjem til sig selv og mærke sig selv igen, der er starten på en vellykket rehabilitering.” Læs hele kronikken ved at klikke her!

Hvordan er det så, at vi som mennesker kommer hjem, og mærker os selv igen?

Svaret på det spørgsmål er for mig: Sang og Sundhed. Ved sang får vi nærvær på os selv, får kontakt til kroppen og kan hurtigere identificere egne behov. Desuden styrker fællessang samarbejdsevnen og følelsen af fællesskab.

Mange betragter sang som unyttigt. Hvad nu, hvis det unyttige i virkeligheden er yderst nyttigt og samtidig gavnligt for vores helbred?

På Stressbehandlingskonferencen præsenterede jeg deltagerne for de 3 vinkler, jeg arbejder ud fra ifm Sang & Sundhed. Du finder en kort beskrivelse nedenfor:

  1. Sangterapi
    Forestil dig, at du skal berolige et lille barn. Hvad gør du? Formentlig vugger du barnet i dine arme, mens du nynner beroligende. Metoden virker også virker for voksne. På Stressbehandlingskonferencen sang jeg intuitivt til deltagerne, mens de fastholdt opmærksomhed på deres åndedræt og deres følelser. Netop det at blive sunget til kan virke yderst kraftfuldt, og netop give et menneske følelsen af, at ”komme hjem og mærke sig selv”.
  2. Humming
    Humming er, når du nynner stille på én og samme tone. Al forskning viser, at meditation er gavnligt. Udfordringen er, at mennesker, der har stress, har svært ved meditation, da det giver en følelse af rastløshed. Ved humming er hjernen netop beskæftiget med åndedrættet og med at fastholde tonen. Humming hjælper dig til et dybere mere afspændt åndedræt. Din krop og dine organer får en gang indre massage v.h.a. af den vibration, din lyd skaber. Du får en centrering i kroppen, mens din hjerne får en pause.
  3. Fællessang
    Kan du huske følelsen af, at være holdt udenfor en leg som barn? Den følelse, får mange stressramte. De føler sig isolerede og ensomme. Fællessang giver følelsen af samhørighed og så forbedrer fællessang faktisk også samarbejdet. Sang kan få blodtryk og stresshormoner til at falde og samtidig får vi et boost af kroppens naturlige lykkestof, nemlig endorfiner.

Stressbelastningsproblemet er selvfølgelig ikke løst ved et trylleslag, ved at bruge ovennævnte metode ”Sang & Sundhed”. Men det er et skridt i den rigtige retning. Og så er det oven i købet omkostningsfrit og uden bivirkninger.

Så min opfordring til dig er – gør noget unyttigt og opdag, hvordan det unyttige, måske er nyttigt, når alt kommer til alt.

Er du parat til at yde en indsats for at ”stå af ræset” og i stedet få balance, nærvær og glæde ind i dagligdagen igen? Så er mit 7 ugers onlineforløb ”Styrk din Livskraft”, måske interessant for dig. Du finder det her!

Hvis du vil vide mere om mit arbejde med ”Sang & Sundhed”? Så læs på min hjemmeside ved at klikke her!

Med ønsket om, at du må finde hjem til din kerne og føle dig hel som menneske, og husk at stressproblematikken rammer den enkelte, og det er en fælles opgave at bryde kurven, så vi i stedet får balance og trivsel i hverdagen.

 

Kender du følelsen af, at være revet rundt i stressspiralen? De mennesker jeg arbejder med, kender det kun alt for godt.

Måske er du selv under pres grundet en sygdomstilstand? Måske er du under pres, fordi du er pårørende til et menneske, der p.t. er i en sygdomstilstand og dermed selv indirekte bliver berørt? Eller måske vil du hjælpe dig selv til centrering og balance og dermed forbedre din livskvalitet? Hvis du kan svare ”ja” til et af ovennævnte spørgsmål, så har jeg et ord til dig:

Humming.

Humming er som ordet antyder – at nynne. Når du bruger din stemme til at nynne skaber du resonans og lydbølger i din krop. Disse lydbølger har faktisk en omfattende effekt på dit velvære i både krop og sind. Nedenfor vil jeg forsøge at redegøre for nogle af de fordele, som du opnår ved humming

 

  1. Humming skaber ro i din krop og centrerer dig. For mennesker, der oplever uro og stress, så har de ofte svært ved at sætte sig ned og gøre ingenting. Men når de anvender humming oplever de hurtigt følelsen af at blive centreret i kroppen igen, fordi hjernen får en tiltrængt pause.
  2. Ved humming holdes fokus på åndedrættet og på humme-tonen (den tone du naturligt sætter an). Du vil langsomt opleve at dit åndedræt bliver dybere og du dermed ilter dit blod og din krop bedre.
  3. Nogle mener, at humming virker helende ned på celleplan (dem hører jeg til)J I hvert fald er der ingen tvivl om, at de lydbølger som din stemme skaber, giver en dyb, afspænding, der kan reducere og virke smertelindrende på kroppen.
  4. Det at humme kan lidt sammenlignes med en fysisk aktiv meditation. D.v.s. at dit sind aflastes og du opnår en ny form for klarhed. Det kan hjælpe dig til at slippe negative tanker og flytte dig til en ny start.
  5. Humming kan virke blodtryksregulerende og skabe ro. Efter bare 15 minutter kan du føle, at du er afslappet og samtidig fyldt med ny energi.

Er det ikke fantastisk at tænke på, at din stemme, kan give dig alt det og meget mere – bare ved at du slipper din egen lille indre humlebi fri.

Så kom bare i gang! Få frisat din indre humlebi og alle de dejlige helende vibrationer som din stemme skaber.

Forleden var jeg til foredrag og filmfremvisning med Steinar Ditlevsen og Baptist de Pape. Baptist har skrevet en bog, der hedder “The Power of the Heart”. Bogen er også filmatiseret (skulle for øvrigt hilse og sige, at den er en både smuk, rørende og tankevækkende film). Han har været rundt i verden og interviewet både forskere, spirituelle ledere og vismænd og -kvinder. Her iblandt kan nævnes Deepak Chopra, Paulo Coelho, Eckhart Tolle og Jane Goodall samt mange flere. Formålet med både bog og film er at skabe en bevidsthed hos mennesker om, hvad der sker, når vi følger hjertet, altså hjertets kraft.

Mange af pointerne i filmen og det efterfølgende interview af Baptist, kunne jeg nikke genkendende til. Men jeg fik selvfølgelig også noget at tænke over, et par af de refleksioner vil jeg gerne dele med dig her:

Da Eckart Tolle blev interviewet fortalte han, “langt de fleste mennesker  spørger sig selv, hvad er mit livsformål og hvad kan jeg få ud af livet? Men det virkelig interessante spørgsmål er: Hvad ønsker livet af mig?

For mig var dette en helt ny vinkel. Selv om jeg føler, at jeg allerede har fundet min passion og lyttet til mit hjerte, så kunne jeg alligevel mærke, at dette spørgsmål åbnede en helt ny dimension – nemlig hvordan jeg bedst muligt bidrager med noget godt til verden OG samtidig til mig selv.

Lytter du til dit hjerte?

Lytter du til dit hjerte?

Det andet som jeg endelig forstod var, at hvis du vælger at følge dit hjerte, så vil der altid være nogle, som ikke vil kunne forstå de valg, som dit hjerte får dig til at træffe. De vil muligvis forsøge at få dig til at skifte retning, eller ihvertfald ikke være i stand til at støtte dig i din mission. Her er det vigtigt at du kan rumme at disse mennesker ikke forstår dig, og i værste fald kan du være nødt til at “trække dig fra dem”, så de ikke afholder dig fra at følge dit hjerte og din passion. Hvis ikke du er parat til det, vil der sidde en “splint” inde i dig, som holder dig tilbage fra at udfolde dit fulde potentiale.

Jeg kan i den grad genkende mig selv i Baptists personlige historie. Jeg har gået den traditionelle vej og været bange for økonomi, at “være for meget”, “være for lidt”, “være for anderledes” og ikke mindst frygten for at skuffe ens nærmeste. Been there, done that. Det har taget mig ÅR at turde stå frem og sige “jeg er hjertesanger og jeg følger mit hjerte. Jeg hjælper andre til at finde nærvær og balance, så de også kan følge deres hjerte”.

Da jeg var ung, rådede mine forældre mig, ud fra deres bedste overbevisning.  Jeg tog, en kontoruddannelse for som de sagde: “Hvis ikke du vil være operasanger, kan du ikke leve af at synge”. Det troede jeg på i mange år. Hele tiden sad det i mit baghoved, at jeg jo ikke bare kunne “fjolle rundt og synge”. Det var ikke et “rigtigt job” og det havde jeg jo fået fortalt, at jeg ikke kunne leve af. Det skulle tage mig næsten 10 år at lytte til mit hjerte og få modet til også at følge det.

I filmen siger Paulo Coelho: følger du dit hjerte,  vil du stadig møde modstand på din vej, der er stadig mennesker, der ikke forstår dig, og der er ingen garanti for at du kommer til at tjene mange penge.  Men èn ting er sikkert. Du bliver lykkelig!

Jeg håber, at du lytter til dit hjerte og også følger dets stille hvisken. Den bedste måde at skabe den lydhørhed er gennem stilhed ved meditation eller ved ophold i naturen. Har du svært ved at finde den stilhed, så kan du altid følge min hjemmeside eller tilmelde dig mit nyhedsbrev, så du får besked om, hvornår jeg holder næste arrangement med Humming og Meditation. Så guider jeg dig gerne til at lytte til dit hjerte.

 

 

Forestil dig, at en sten bliver kastet i vandet. Den danner ringe i vandet og efter lidt tid falder vandet igen til ro. Et mennesker består af omkring 60 % væske, og ligesom ringene i vandet ved stenen, så vil denne væske også vibrere.

Har vi ubalancer i krop og sind, f.eks. på grund af stress, så står vores kropsvæsker og vibrerer mere eller mindre konstant og det er selvfølgelig hverken sundt eller sjovt.

Der er allerede forsket en del i, hvordan at meditation er stressforebyggende. Udfordringer kommer, når vi HAR for travlt eller at stress allerede HAR sneget sig ind på os. Så kan det for mange være uoverskueligt at meditere. En stressramt vil have tendens til at “skulle gøre noget”, og altså ikke blot sidde stille og observere tankerne. og her er brug af lyd og stemme helt formidabel. For så SKAL du jo gøre noget aktivt, nemlig få din stemme til at skabe en lyd og samtidig aktiverer det din vejrtrækning, så du kommer dybere ned i kroppen og herved også modarbejder den stress, som eventuelt måtte sidde i din krop.

Ved at bruge lyd og stemme, kan du altså skabe dine egne lydbølger i din krop og hermed hjælpe til at genopbygge en sund balance, der hjælper dig til afspænding og velvære i krop og sind. Når du bruger stemmen, bruger du din krop som ressonansrum, og det skaber lydbølger i din krop – eller små ringe i vandet om du vil. Ved at bruge lydbølger og kroppen som ressonansrum, kan du hjælpe din sundhed og velvære godt på vej.

Her får du min opskrift på, hvordan du kommer igang med

 

DSC_2094Lydbølger til Afspænding og Større Velvære

1. Sæt dig på en stol med ret ryg og med fødderne i gulvet.

2. Luk øjnene og indstil dig på afspænding vha. lyd og stemme.

3. Tag en dyb vejrtrækning og lad din stemme finde en tone, som er behagelig for dig (husk, der er ikke nogen forkert tone). Den tone, der føles rar for din stemme, er den rigtige for dig.

4. Syng/nyn stille på vokalen A i 5-15 minutter og lad lydbølgerne afspænde din krop og dit sind.

5. Sid herefter i stilhed i 5-10 minutter og observér, hvordan du har det.

6. 

Åbn nu øjnene og vend tilbage til din hverdag med afspændt krop og sind.

På denne video, guider jeg dig til, hvordan at du kommer i gang.

 

God fornøjelse:-)

Vi kender alle billedet af, at en sten bliver kastet i vandet, hvorefter der danner sig ringe i vandet. Efter et stykke tid, falder vandet helt til ro igen. Det samme er faktisk tilfældet ved os som mennesker. Når vi bruger lyd og stemme, så bruger vi kroppen som ressonansrum, og så skaber lyden lydbølger i vores krop – eller små ringe i vandet om du vil. Jeg finder det utroligt facinerende, at vi ved at bruge krop og stemme bevidst, kan hjælpe vores egen sundhed på vej. Når vi nynner på bare en tone (det der også kaldes humming), så skaber vi svingninger i kroppen. Disse svingninger virker stimulerende for cellerne og samtidig frisætter de eventuelle spændinger, der måtte være i kroppen. Når vi nynner, så er det sjovt nok heller ikke muligt at fungere som problemløser samtidig, det betyder, at også hjernen får sig en tiltrængt pause. Sagt på en anden måde, bruger du kroppen som ressonansrum, så kan det være stressforebyggende for krop, sind og sjæl.

Har du lyst til at prøve en af øvelserne fra mine inspirationskort, så kommer den her:

Afspænding med Lydbølgerafspænding_inspirationskort

Sæt dig på en stol med begge fødder i gulvet. Ret ryggen og luk øjnene og indstil dig nu på afspænding v.h.a. lyd.

Tag en dyb vejrtrækning og nyn med lukkede læber ganske stille på den samme tone Hmmm. Den tone du nynner er helt rigtig for dig.

Nyn ganske stille for dig selv i 5 minutter og lad lydbølgerne afspænde din krop.

Åbn herefter øjnene og mærk, hvordan din krop har det.

 

Vil du vide mere om humming, så har jeg lavet en lille video, du kan se her: http://www.youtube.com/watch?v=gWy6FGo6YHU

 

3 åbne arrangementer med Humming og Meditation

skab balance og forebyg stress

De fleste mennesker er fyldt med ubalancer i krop og sjæl. De færreste husker at stoppe op og ”tage pulsen på sig selv” og herved er der grobund for stress!

Lyd kan hjælpe til at selvheale og skabe balance i krop og sjæl. Kan du tale, så kan du også humme. Din stemme finder automatisk
den hummetone, der er rigtig for dig. Der er altså ikke nogen facitliste på at “gøre det rigtigt”. Det drejer sig heller ikke om at “kunne synge” Humming har intet som helst med sang at gøre ud over at begge dele foregår via stemmebåndene og er lydbølger! Hermed sagt: Alle kan være med! Blot skal du møde op med et åbent sind!

Der afholdes 3 åbne arrangementer:

Onsdag d. 20. februar 2013 kl. 17.00 – kl. 19.00
Onsdag d. 20. marts 2013 kl. 17.00 – kl. 19.00
Onsdag d. 17. april 2013 kl. 17.00 – kl. 19.00

Det største udbytte får du ved at deltage alle 3 gange, da du herved får en forståelse for hvordan lyden stimulerer kroppen og de organer som de forskellige chakraer er tilknyttet. Du vil naturligvis også kunne deltage blot en gang.

Pris: kr. 200,00 pr. arrangement. Ved tilmelding til alle 3 arrangementer er prisen kr. 500.

Hvor: Østre Kvartergade 6C, 2650 Hvidovre (bus 1A går næsten til døren).

Tilmelding: Er nødvendig, så send en mail på mail@anneryom.dk eller tilmeld via Facebook under gruppen: Anne Ryom. Har du spørgsmål så ring: 2347 0307

NB! Har du lyst til Humming, Meditation & Mindfulness på din arbejdsplads, så ring for et uforpligtende tilbud!

Sikken voldsom trængsel og alarm… sådan lyder teksten på en af de gode gamle julesange og det er måske ikke helt ved siden af. I denne søde juletid er der virkelig basis for at blive stresset. Nu vil jeg dog godt lige pointere at stress ikke er synonym med at have travlt. I vores daglige omgang med sproget, så er det mere blevet reglen, at har vi travlt, så er vi også stresset, men sådan forholder det sig ikke. Stress opstår, når der er ubalance mellem de krav og forventninger som omgivelserne stiller til os samt de krav og forventninger vi har til os selv. Så hvis du stiller meget høje krav til dig selv både på arbejde og privat og ikke giver dig selv mulighed for at lade krop, sjæl og hjerne koble af – ja så kan du være på vej ind i den onde stressspiral. 430.000 danskere har ifølge Stressforeningen alvorlige stresssymptomer dagligt. Det koster samfundet frygteligt mange penge at afvente at mennesker ”går ned med stress”. For slet ikke at tale om de menneskelige konsekvenser stress har.  Jeg er jo stor fortaler for, at vi ikke venter på at uheldet er ude, men i stedet forsøger at forebygge stress. Det gør du ved at have en øget opmærksomhed på dig selv. Her får du 5 fif til at forebygge stress!

  1.  Træk vejret
    Det lyder simpelt, men for mange er det faktisk alt andet end simpelt. Når du er stresset, er din krop i alarmberedskab og fyldt med adrenalin. Derfor stopper de fleste mennesker ikke op for at trække vejret, men følger i stedet deres instinkt – nemlig at ”løbe hurtigere”. I virkeligheden kan du sænke din hjerterytme, din puls og reducere adrenalinen i kroppen ved at tage et par minutter, hvor du bevidst forsøger at trække vejret helt ned i maven. Prøv eventuelt at ånde ind, for dernæst at holde vejret i 10-15 sekunder og herefter puster du al luften ud igen. Denne øvelse hjælper til at du lettere kommer ned i kroppen. Gør denne øvelse et par gange om dagen med 5 dybe vejrtræk-ninger hver gang.
  2. Meditation og Humming
    Meditation er en fantastisk kur mod stress. Den hjælper dig til at være tilstede i din krop og mærke, hvordan du har det. Samtidig bliver din stakkels hjerne afspændt ved meditation. Har du svært ved meditation, kan du bruge humming til at ”få tankerne til at gå væk” inden du går ind i meditationen. Humming er, hvor du nynner på den tone der falder dig naturligt – alle toner er rigtige. Lyden du frembringer, giver massage til dine organer og celler og samtidig afspænder lyden din hjerne. Efter 10 minutters humming efterfulgt af 10 minutters meditation skulle du gerne kunne mærke en afbalancering af dit system. Du opnår det bedste resultat, hvis du kan gøre det dagligt og samtidig bliver øvelsen lettere, når du udfører den regelmæssigt.
  3. Nynneøvelser
    Det er almindeligt kendt, at sang frigiver endorfiner, men vi frigiver også endorfiner når vi nynner. Ligesom ved sang, så aktiverer nynneøvelser din vejrtrækning og du kommer ganske automatisk længere ned i kroppen, når du nynner og synger. Du kan selvfølgelig også ”skråle for fuld hals” til glæde for dig selv og dine kolleger, men mindre kan altså også gøre det! Så hvad er dit yndlingsnummer? Beslut dig for at nynne det dagligt på vej op ad trapperne til jobbet eller når du sidder i bilen. Du vil blive forbløffet over virkningen!
  4. Mindfulness
    Ja, ordet er måske fortærsket, MEN øvelserne virker. Sæt dig 2 minutter med lukkede øjne og mærk dig selv og din krop. Har du uro i kroppen? Hvis Ja, hvor sidder uroen så? Stil dig selv spørgsmålet ”Hvordan har jeg det egentligt?” Når du har fundet en spænding i kroppen kan du forestille dig, at du trækker vejret til det spændte sted, og med din vejrtrækning afspænder din krop. Du vil blive overrasket over, den virkning et par minutters nærvær på dig selv og dine egne behov kan gøre.
  5. Stjernen i dit liv!
    Du er helt unik og noget helt speciel. Så beslut dig for at tage et ansvar for dig selv og dit helbred, uden at skulle ”gøre” men i kraft af bare ”at være”. Er du en af dem, der har svært ved at sige nej? Hvis det er tilfældet, så øv dig på at sige nej, uden at skulle komme med tonsvis af forklaringer først. Vær opmærksom på, hvornår du dunker dig selv i hovedet med bebrejdelser (negative tankemønstre). Beslut dig i stedet for at se de positive aspekter i dit liv og fremhæv dem. Når du behandler dig selv som en stjerne, vil du opleve, at andre også begynder at behandle dig som den stjerne du virkelig er! Så tillad dig selv at stråle!

Vores verden kører hurtigere og hurtigere og vi kører med – både med krop, sind og hjerne. Som hulemennesket der løber for livet for at undgå sabeltigeren, så tonser det moderne vestlige menneske også afsted. Ude af stand til at stoppe op. Mange begynder sågar at træne til ironman eller målet om at løbe en marathon. Hvis bare liiiige jeg når ……, men når vi har nået det, så er der bare endnu mere vi mangler at nå!!

Sandheden er, at det limbiske system i hjernen lukker ned, når vi får for travlt og så er vi for alvor fanget i stressspiralen. Vi har jo ingen steder at løbe hen (og det er jo lidt mærkeligt at forsøge at “løbe væk” fra f.eks. direktøren)! Alligevel fortsætter vi i rasende tempo. Vi er blevet fartblinde og kan ikke selv se det paradokse i, at vi faktisk allerede HAR indledt en marathon – den foregår bare oppe i hjernen og det får kroppen til at reagere med et hav af signaler om, “at nu SKAL du altså stoppe op” – alt sammen noget, som de fleste overhører!

I virkeligheden er det eneste et menneske med stresssymptomer har brug for ro. Det er samtidig også det mest skræmmende du kan fortælle et menneske med stress. De kan simpelthen ikke overskue at skulle stoppe “med at løbe”! Der er forsket i, at meditation er yderst gavnligt for mennesker, da hjernen herved bliver aflastet. Jeg oplever dog, at mange finder det vanskeligt at meditere. Det gør jeg faktisk også selv! Til gengæld har jeg fundet ud af, hvad der virker for mig! Det gør Humming og Meditation. Det vil jeg gerne fortælle lidt mere om her!

Humming er, når du lader din stemme sætte an på en hvilken som helst tone. Når du kan tale, kan du altså også humme, for humme har intet med sang at gøre! Faktisk sker der det, at krop og stemme ret hurtigt ligger sig fast på en tone som den enkelte finder behagelig. Her sidder du så i 15-20 minutter og hummer for dig selv. Når du gør det, får din krop, dine celler og dine indre organer en dejlig gang massage. De står simpelthen og vibrerer ved lyden af lydbølgen som du selv frembringer med din tone. Der er forsket i, at denne humming faktisk har helende effekt på kroppen og hjælper cellerne til efterfølgende at arbejde mere aktivt på at “hjælpe din krop”!

Samtidig finder jeg det også utroligt interessant, at ved at kroppen fyldes med lyd og vibration, så er det ligesom om, at hjernen stopper op og giver slip (måske bliver den også fyldt med lyd og vibrerer?). Herved bliver det væsentlig lettere for de fleste mennesker at gå ind i en efterfølgende meditation, hvor kroppen nu fyldes med stilhed – det må være sådan det føles at komme i himlen. Så HVIS du er en af de personer, som har svært ved traditionel meditation, så er Humming og Meditation måske noget for dig?