Sang åbner døren til det inderste ved demens

Da jeg læste til musikolog, stødte jeg for første gang på den norske læge og forsker, Audun Myskja. Han har bl.a. skrevet bogen “Musik som Medicin”. Jeg var dybt fascineret og vidste instinktivt, at de pointer og resultater, han beskrev i sit materiale var rigtigt. Tænk at kunne hjælpe mennesker til smertelindring, frisættelse og nærvær uden brug ved medicin eller medikamenter, men blot ved brug af musik og sang.

I indholdsfortegnelsen til “Musik som Medicin” står anført dette citat:

“Musikken øger glæder, lindrer sorg. Uddriver sygdom, mildner alle smerter. Dæmper virkningen af gift og pest, og derfor har de vise til alle tider dyrket lægedommen i sang og musik.”
John Armstrong, engelsk forfatter (1744)

For mig indeholder ovennævnte citat SÅ stor en sandhed. Men det er ligesom om, at vi bare bevidstløst udskriver medicin uden at se, om andet kan have en positiv indvirkning på krop og sind. Hermed ikke sagt, at vi skal droppe medicin – men måske var en kombination en mulighed?

Dokumentarfilmen “Alive inside” handler netop om, hvordan at musik og sang kan genskabe kontakt til den inderste kerne hos personer med demens og alzheimer.

Du kan se traileren ved at klikke her (varighed 13 minutter).

Filmen er amerikansk, og skitserer, hvordan at ældre med demens trækker sig mere og mere ind i sig selv, når “hjernen lukker ned” og ofte bliver de medicineret mere end nødvendigt. I filmen dokumenteres, hvordan at der kan åbnes op til tidlige erindringer, nærvær og ikke mindst glæde blot ved at lade personen lytte til sin yndlingsmusik på en I-pod – intet mindre end fantastisk.

Jeg har selv adskillige gange ved selvsyn oplevet, hvad sang og musik gør for ældre mennesker. På et tidspunkt tog jeg rundt med min guitar på forskellige plejehjem med 1/2 times program til fællessang. På repertoirelisten var gamle sange som

  • Jeg ved en lærkerede
  • Katinka, Katinka og
  • Nu er jord og himmel stille

Hver gang jeg sang på et plejehjem oplevede jeg, hvordan de ældre åbnede op. Der kom liv i deres øjne og smil på læberne og de huskede teksterne og sang med. Dette var jo ikke engang de ældres yndlingssange, men da de fleste ældre i dag kommer fra en tradition, hvor morgensang og fællessang var dagligdag, ja så kunne der genskabes kontakt på ganske kort tid.

På et plejehjem kom en nydelig ældre dame efterfølgende hen for at sige tak og farvel. Hun havde med stor glæde sunget med på alle sange, og nu fortalte hun, at hun håbede at jeg ville besøge dem igen ugen efter.

På vejen ud fortalte en plejeassistent, at netop denne dame havde de stort set ikke haft kontakt til gennem det sidste halve år. Men blot 1/2 time med guitar og velkendte sange skulle der til for at hun var nærværende og tilstede – om ikke andet, så for et øjeblik. Behøver jeg at sige, at jeg var “høj” på glæde resten af dagen?

I dag har over 700 plejehjem i USA anskaffet I-pods til den ældre, med lige præcis den ældres yndlingssange.  Hvad det har kostet i besparelse i kroner og øre i medicinudgifter, fremgår desværre ikke nogle steder. Men mit gæt vil være, at det ikke er ubetydelige summer vi taler om. Hvad det til gengæld har givet på glædeskontoen både hos den ældre, de pårørende samt hos plejepersonalet. Ja det må vist sprænge alle rammer.

Når alt kommer til alt, drejer det sig vel om, at skabe det gode liv – uanset om vi er ung eller gammel. Så næste gang du besøger din bedste eller oldefar på plejehjemmet, så kan du jo spørge: “Hvad er dine yndlingssange”? Forsøge at tune dig lidt ind på, deres ungdom og den musik der fandtes netop der. Optag nogle sange på en I-pod og lad din kære lytte til dem, så skal du bare se øjnene lyse op.

Det er ikke hvad sang og musik gør ved os, men hvad FRAVÆRET af sang og musik gør.

Sangens healende Kraft

Så er det igen Sankt Hans Aften. Det får det til at “løbe koldt ned ad ryggen på mig”, når jeg tænker på alle de “kloge koner”, præstinder og healere, der har måttet lade livet på bålet, blot på grund af deres særlige evner. Nogle kendte til lægende urter, andre var dygtige til at tale med mennesker og endelig var der dem, som “så fremtiden”. Uanset evnen, så har det, som vi som mennesker ikke kan forstå altid ført til usikkerhed. Og dengang var usikkerhed og det uforklarlige farligt, for det kunne føre til en afslutning af livet på det brændende bål.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at levede jeg dengang i 15-1600 tallet, så var jeg blevet brændt på bålet. Ja, kald mig bare heks, jeg indrømmer det. Jeg har – ligesom alle andre mennesker – særlige kræfter. Mine kræfter ligger gemt i min stemme og de vibrationer som min stemme skaber ved en tilhører.

Videnskaben har i dag slået fast, at menneskekroppen består af over 60% væske og heri svømmer flere tusind milliarder celler kilde: http://etiskraad.dk/da-dk/Temauniverser/Etikoglivetgym/Biologi/Noget-om-celler/Celler-kroppens-byggesten.aspx Er der ubalance i kroppen, vil vibrationen i væsken og cellerne være høj. Min oplevelse er, at speciel rolig, afbalancerende sang, kan hjælpe kroppen og personen til at finde tilbage til sin naturlige vibration og balance. Jeg får dog også besøg af både mødre, med urolige babyer til forretningsfolk, hvor stress i den grad “banker på” i systemet. Nedenfor kan du høre et videoeksempel på Sangens healende Kraft.


Så ja, kald mig bare, heks, præstinde eller “klog kone”. Jeg tør godt, at stå ved det, nu hvor hekseafbrændingerne er afskaffet, og med den salut vil jeg sende en kærlig tanke til alle de kvinder, der måtte lade livet på bålet og ønske dig en god Sankt Hans Aften.