Pas på tempoet – livet er ikke en konkurrence, der leves i overhalingsbanen.

På Stressbehandlingskonferencen 2018 afholdt på Københavns Universitet, var den sørgelige konklusion, at stresskurven ikke er knækket. Den er stagneret.

Tempoet på mange arbejdspladser er foruroligende højt. Det gør det svært at fastholde gejsten og ikke mindst orienteringsevnen. Løber vi overhovedet i den samme retning? Løber vi efter det samme mål? Og ved vi, hvorfor vi løber?

Psykolog, Nadja Prætorius skrev i en kronik bragt i Kristeligt Dagblad d. 21/2-18 følgende: ”Når man som kliniker lytter til den stressramtes egen beretning, er følelsen af at være afskåret fra det mest kostbare ved at være menneske det helt gennemgående i den ramtes pinagtige tilstand. Det er længslen efter at komme hjem til sig selv og mærke sig selv igen, der er starten på en vellykket rehabilitering.” Læs hele kronikken ved at klikke her!

Hvordan er det så, at vi som mennesker kommer hjem, og mærker os selv igen?

Svaret på det spørgsmål er for mig: Sang og Sundhed. Ved sang får vi nærvær på os selv, får kontakt til kroppen og kan hurtigere identificere egne behov. Desuden styrker fællessang samarbejdsevnen og følelsen af fællesskab.

Mange betragter sang som unyttigt. Hvad nu, hvis det unyttige i virkeligheden er yderst nyttigt og samtidig gavnligt for vores helbred?

På Stressbehandlingskonferencen præsenterede jeg deltagerne for de 3 vinkler, jeg arbejder ud fra ifm Sang & Sundhed. Du finder en kort beskrivelse nedenfor:

  1. Sangterapi
    Forestil dig, at du skal berolige et lille barn. Hvad gør du? Formentlig vugger du barnet i dine arme, mens du nynner beroligende. Metoden virker også virker for voksne. På Stressbehandlingskonferencen sang jeg intuitivt til deltagerne, mens de fastholdt opmærksomhed på deres åndedræt og deres følelser. Netop det at blive sunget til kan virke yderst kraftfuldt, og netop give et menneske følelsen af, at ”komme hjem og mærke sig selv”.
  2. Humming
    Humming er, når du nynner stille på én og samme tone. Al forskning viser, at meditation er gavnligt. Udfordringen er, at mennesker, der har stress, har svært ved meditation, da det giver en følelse af rastløshed. Ved humming er hjernen netop beskæftiget med åndedrættet og med at fastholde tonen. Humming hjælper dig til et dybere mere afspændt åndedræt. Din krop og dine organer får en gang indre massage v.h.a. af den vibration, din lyd skaber. Du får en centrering i kroppen, mens din hjerne får en pause.
  3. Fællessang
    Kan du huske følelsen af, at være holdt udenfor en leg som barn? Den følelse, får mange stressramte. De føler sig isolerede og ensomme. Fællessang giver følelsen af samhørighed og så forbedrer fællessang faktisk også samarbejdet. Sang kan få blodtryk og stresshormoner til at falde og samtidig får vi et boost af kroppens naturlige lykkestof, nemlig endorfiner.

Stressbelastningsproblemet er selvfølgelig ikke løst ved et trylleslag, ved at bruge ovennævnte metode ”Sang & Sundhed”. Men det er et skridt i den rigtige retning. Og så er det oven i købet omkostningsfrit og uden bivirkninger.

Så min opfordring til dig er – gør noget unyttigt og opdag, hvordan det unyttige, måske er nyttigt, når alt kommer til alt.

Er du parat til at yde en indsats for at ”stå af ræset” og i stedet få balance, nærvær og glæde ind i dagligdagen igen? Så er mit 7 ugers onlineforløb ”Styrk din Livskraft”, måske interessant for dig. Du finder det her!

Hvis du vil vide mere om mit arbejde med ”Sang & Sundhed”? Så læs på min hjemmeside ved at klikke her!

Med ønsket om, at du må finde hjem til din kerne og føle dig hel som menneske, og husk at stressproblematikken rammer den enkelte, og det er en fælles opgave at bryde kurven, så vi i stedet får balance og trivsel i hverdagen.

 

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Sang har helende effekt! Tror du ikke på mig? Så kast dig ud fra 5 meter vippen og prøv det. Jeg lover dig, det er ikke farligt. Tvært om kan det styrke din livskraft og give dig større velvære både i krop og i sind.

I Tyskland har de lige nu mere end 60 syngesundhedscentre, hvoraf ca. halvdelen er syngesygehuse. En ting er sikkert! De har ikke disse syngesygehuse fordi de gerne vil underholde deres patienter.

Tyskland har fået øjnene op for alle de positive effekter sang har både i forhold til det fysiske såvel som det mentale og mange andre lande begynder at følge efter. Blot ikke Danmark. Vi hænger stadig i bremsen og bruger traditionel musikterapi. Men hvorfor er det så farligt at bruge den stemme? Jeg har svært ved at forstå, hvad vi venter på?

Nedenfor kan du se bare nogle af de effekter, som du opnår ved at bruge din stemme

  • sang kan virke blodtrykssænkende
  • du skaber kontakt til det dybe åndedræt, når du synger. Det har en afbalancerende effekt på både krop og sind
  • sang forhøjer indholdet af Immunglobin A, der styrker dit immunforsvar og virker stressreducerende
  • du kan opleve at sang virker smertelindrende
  • ved at synge forbedrer du din lungekapacitet, hvilket også gælder for KOL-patienter
  • når du synger, så frisætter du endorfiner, så du føler glæde
  • sang reducerer angst og stress i kroppen
  • sang i grupper virker socialt stimulerende og deltagernes hjerterytme kan synkroniseres

I Tyskland har de fundet ud af, at brug af sang kan reducere medicin og i nogle tilfælde kan minimere syge- og indlæggelsesdage. Så det er altså besparende for samfundet og for syngesygehuset og hjælper samtidig det enkelte menneske. Det kalder jeg en win-win situation.

Endelig er der yderligere 3 pointer som jeg bare MÅ fremhæve

  • der er ingen bivirkninger ved sang, så der er alt at vinde og intet at tabe
  • sang giver det enkelte menneske en mulighed for selv at gøre noget aktivt for sin helingsproces.
  • I Tyskland fortalte flere tidligere cancerpatienter mig, at de selv havde fået værktøjer, som de brugte derhjemme til at reducere stress og skabe positiv energi.

Når jeg oplever sådan noget, så stiger mit trivselsbarometer markant. Så herfra skal lyde en stor opfordring – SYNG-DIG-SUND-DANMARK og giv din livskvalitet et boost. Kom nu ind i kampen Danmark – hvad venter vi på?

 

Kender du følelsen af, at være revet rundt i stressspiralen? De mennesker jeg arbejder med, kender det kun alt for godt.

Måske er du selv under pres grundet en sygdomstilstand? Måske er du under pres, fordi du er pårørende til et menneske, der p.t. er i en sygdomstilstand og dermed selv indirekte bliver berørt? Eller måske vil du hjælpe dig selv til centrering og balance og dermed forbedre din livskvalitet? Hvis du kan svare ”ja” til et af ovennævnte spørgsmål, så har jeg et ord til dig:

Humming.

Humming er som ordet antyder – at nynne. Når du bruger din stemme til at nynne skaber du resonans og lydbølger i din krop. Disse lydbølger har faktisk en omfattende effekt på dit velvære i både krop og sind. Nedenfor vil jeg forsøge at redegøre for nogle af de fordele, som du opnår ved humming

 

  1. Humming skaber ro i din krop og centrerer dig. For mennesker, der oplever uro og stress, så har de ofte svært ved at sætte sig ned og gøre ingenting. Men når de anvender humming oplever de hurtigt følelsen af at blive centreret i kroppen igen, fordi hjernen får en tiltrængt pause.
  2. Ved humming holdes fokus på åndedrættet og på humme-tonen (den tone du naturligt sætter an). Du vil langsomt opleve at dit åndedræt bliver dybere og du dermed ilter dit blod og din krop bedre.
  3. Nogle mener, at humming virker helende ned på celleplan (dem hører jeg til)J I hvert fald er der ingen tvivl om, at de lydbølger som din stemme skaber, giver en dyb, afspænding, der kan reducere og virke smertelindrende på kroppen.
  4. Det at humme kan lidt sammenlignes med en fysisk aktiv meditation. D.v.s. at dit sind aflastes og du opnår en ny form for klarhed. Det kan hjælpe dig til at slippe negative tanker og flytte dig til en ny start.
  5. Humming kan virke blodtryksregulerende og skabe ro. Efter bare 15 minutter kan du føle, at du er afslappet og samtidig fyldt med ny energi.

Er det ikke fantastisk at tænke på, at din stemme, kan give dig alt det og meget mere – bare ved at du slipper din egen lille indre humlebi fri.

Så kom bare i gang! Få frisat din indre humlebi og alle de dejlige helende vibrationer som din stemme skaber.

Jeg kunne godt tænke mig at stille dig et spørgsmål. Trækker du vejret sådan rigtigt? Altså helt ned i maven så du føler livskraft og energi?

Langt de fleste af de mennesker jeg arbejder med, tror de har en dyb afspændt vejrtrækning. Men i 9 ud af 10 tilfælde er det ikke situationen.

Hvis du

  • er under fysisk og psykisk pres – måske fordi du er i en cancertilstand
  • hvis du er pårørende til en person, der p.t. er i en sygdomstilstand eller
  • hvis du bliver slynget rundt i dagligdagens stressspiral

så er der stor sandsynlighed for, at det påvirker din vejrtrækning og dermed også din livskvalitet og livskraft. Men med en lille daglig indsats kan du styrke din livskraft. Din mulighed for at flytte dig fra smerter, uro og stress forbedres nemlig 10-folds, når du har kontakt til et dybt afspændt åndedræt.

Derfor er træning af åndedræt og opmærksomhed på kroppen også altid første step i mit arbejde. Det gælder både når jeg arbejder med klienter i 1-1 session og i grupper. Men også når jeg er ude med musical storytelling for at hjælpe mennesker til afbalancering og ro spiller åndedrættet en stor rolle.

En god dyb afspændt vejrtrækning

  • ilter kroppens celler og dit blod. Det styrker kroppens betingelser for egenheling
  • kan smertelindre og afspænde din krop
  • hjælper til at forebygge og normalisere dit stressniveau

Du kan få velvære, energi og større overskud i dit liv – bare ved at trække vejret på en dyb og afslappende måde. Og så er det endda ganske gratis:-)

Jeg vil så gerne, at du får det bedste ud af dit liv – lige nu og her. Derfor er min opfordring, at du giver dig selv tid til at tage en dyb vejrtrækning. Træk vejret helt ned i maven, så maven bliver tyk, når du ånder ind. Når du puster ud, falder maven på plads igen (tænk på en lille babymave, når babyen ligger og sover sødt). Hold gerne en lille pause mellem indånding og udånding.

Alt du behøver er ca. 2-5 minutter med fuldt nærvær på, hvor du mærker din vejrtrækning i kroppen.

Jeg tror på at et åndedræt er at drage ånden ind i livet. Så tag imod den livskraft som et godt åndedræt kan give dig. Der skal så lidt til før end du er på vej til større ro og balance.

Som sanger, er det væsentligt at få en god kontakt til det dybe åndedræt. Det samme er tilfældet for dig. Ikke fordi du skal være sanger. Men fordi at det dybe åndedræt kan forbedre din livskvalitet.

Gennem mine klienter oplever jeg, hvordan at simple åndedrætsøvelser kan hjælpe både mennesker med cancer, men også mennesker med uro, stress og ubalance tæt inde på livet.

Alt det får du, når du har et dybt åndedræt

Når du har et dybt naturligt åndedræt vælter det ind med lækkerier på din velværekonto – endda helt gratis.  Jeg har valgt at fokusere på 3 positive effekter:

  1. Når du har en dyb, naturlig afslappet vejrtrækning ilter du dit blod bedre. Ilt styrker dine celler, og hjælper dem til at få balance og sundhed i din krop.
  2. En god dyb vejrtrækning har en groundende effekt, så du kan føle dig rolig i krop og sind. Det hjælper dig til at stå i orkanens øje og fokusere på det, som er vigtigt for dig lige nu og her.
  3. Dit stressniveau og stresshormoner reduceres ved en god dyb vejrtrækning. Ud over at aflaste dit nervesystem, så kan du opleve større klarhed og mere energi.

Sådan chekker du din vejrtrækning

Hvis du vil chekke, om du har en overfladisk vejrtrækning eller en dyb afslappet vejrtrækning, så her får du en lille øvelse:-)

  • De næste par minutter skal du være Sherlock Holmes. Sagt på en anden måde- leg detektiv og vær nysgerrig på dig selv, din krop og selvfølgelig på din vejrtrækning.
  • Du skal starte med at være uforstyrret. Du kan eventuelt lukke øjnene. Det kan hjælpe dig til at holde fokus på, hvad du mærker i din krop.
  • Placér din ene hånd på dit bryst (lige under kravebenet) og den anden på din mave.
  • Tag nu en dyb og nydende indånding. Læg mærke til,hvilken hånd der bevæger sig mest, når du ånder ind?
  • Gentag vejrtrækningen et par gange og åbn derefter øjnene igen og mærk, hvordan du har det både i kroppen og i dit sind.

Hvilken hånd bevægede sig mest, når du tog din indånding?

Hvis det var hånden på brystkassen, som bevægede sig mest ved din indånding, så har du et overfladisk åndedræt. Bare rolig – det er ikke farligt. Men du vil formentlig få mere velvære og livskvalitet, ved at arbejde på at få et dybere åndedræt.

Hvis det var hånden på maven, der gik ud som en lille tyk babymave, når du tog en indånding – så tillykke. Du har lige nu kontakt til et dybt afslappet åndedræt.

Vil du vide mere om, hvordan du kan træne dit dybe åndedræt bl.a. ved hjælp af lyd, stemme og sang? Så følg med på mit nyhedsbrev. Jeg glæder mig til at inspirere dig:-)

Det vestlige samfund har bevæget sig derhen, hvor vi vejes og måles på alt vi gør.

  • arbejdspræstation
  • forældrerollen
  • fritidsaktiviteterne. sport-970443_1280

Ja, faktisk var Danmark i 2013 verdens største marathonnation (kilde: Politikken). Ganske stille har vi “lullet os ind i” at det er det normalt at løbe gennem livet. I dag er det nye buzz-word ved jobsøgning “robusthed”, men lad mig slå det fast med det samme. Robusthed er opreklameret i forhold til stress. Stress kan ramme alle, og derfor er det efter min mening vigtigere at fokusere på trivsel, og for at finde trivsel bliver det relevant at kigge nærmere på den intelligente pause.

Da jeg var barn, fandtes Facebook og smartphones ikke. Jeg befandt mig ikke i en konstant strøm af mails og nyheder, som jeg skulle forholde mig til. Mine børn vokser op i en helt anden verden, end jeg gjorde, og sådan er det jo med udvikling.

Nu tror du måske, at jeg er fortaler for, at vi alle skal begynde at ryge igen, eller skylle smartphones ud med badevandet. Men det er slet, slet ikke tilfældet. Jeg vil bare gerne slå et slag for, at vi genfinder pauserne og vel og mærket gerne Den Intelligente Pause. Så vi fastholder udvikling uden at piske os selv ind i afvikling, som for mig er lig med stress og sygdom.Ved stress bliver hjernen overloaded, så for at fastholde trivsel, må vi forebygge det.

Et sted at starte er at indføre Den intelligente pause. Den behøver ikke at vare mere end 5 minutter, men du har behov for den pause. Børn holder frikvarter i skolen netop for at genskabe aktivitet i kroppen og give hjernen et pusterum, så både krop og sind derefter igen kan kaste sig over indlæring og aktivitet med ny energi.

Her får du mine tips til 3 intelligente pauser. Brug dem for at skabe nærvær og få ny livskraft og energi. 5 minutter er alt det tager.

  1. Stræk dig så langt som du kan og brøl højt som en løve. Strækket giver afspænding i kroppen og skaber øget blodcirkulation, mens dit brøl skaber kontakt til lunger og de dybe mavemuskler. Jeg lover dig, at din hjerne får sig en overraskelse, når du pludselig gør noget helt andet, og lur mig om du ikke samtidig får dig et godt befriende grin bagefter.
  2. Sæt et stop-ur på 2 minutter og vær stille. Bare observér hvad der sker inden i dig og omkring dig. Observér dine tanker, følelser og hvordan din krop har det. Du vil blive overrasket over, hvor meget 2 minutters intelligent stilhed betyder for opladningen af dine mentale batterier.
    singer-84874_1280
  3. Syng-syng-syng – du beskæftiger din hjerne på en anderledes måde i 3 minutter. Du får kontakt til dit dybe åndedræt, skærper din lydhørhed og frisætter endorfiner (glædes-hormonet). Hvis I er flere der synger sammen, så har sang desuden den virkning at det øger kommunikationsevnen og forbedrer de sociale kompetencer og samarbejdsevnen. Prøv f.eks. at synge teksten “Jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag”, på melodien: Dengang jeg drog afsted! Det er en yderst effektiv intelligent pause.

Skulle du være midt i et møde, så lad ikke det forhindre dig/jer i at holde pausen. Vælg en af ovennævnte pauser. Udfør den intelligente pause i 5 minutter. Slut derefter af med en brainstorm på, “hvad er det vigtigste lige nu i forhold til denne opgave/dette møde? Lad en person notere, og undgå at bedømme – bare tag imod, hvad der kommer. Du vil blive overrasket over resultatet.

Ud med stress og evige marathons og ind med trivsel og kreativitet:-) Livet skal leves, ikke løbes igennem. God fornøjelse!

Det væltede ind med mennesker på 7. sal på syngesygehuset i Køln. Unge som gamle, nogle i farvestrålende tøj, andre mere klassisk klædt, nogle skallede, andre med tørklæde og endelig nogle med en hårpragt som jeg godt kunne misunde.

To ting havde de til fælles:
1. enten var de midt i et cancerforløb eller havde været det indenfor det sidste år og
2. deres glæde over livet og fællesskabet i sangen.

Kordirigenten, som også var professionel operasanger, fik styr på tropperne, og så gik de ellers igang. Først med IMG_2615vejrtrækningsøvelser, derefter med stemmetræning / -opvarmning og endelig med sang.

Nu tænker du måske: “hvor er det dog sødt af hospitalet at lade patienterne synge sammen”. Men jeg kan garantere dig, at hospitalet har sine grunde til netop at bruge sang. En af de årsagerne er, at sang træner åndedrættet og genskaber kontakt til kroppen på en blid og behagelig vis.

Ved stress eller smertetilstande, bliver de fleste menneskers åndedræt mere overfladisk, hvilket har utrolig stor påvirkning på vores fysiske og psykiske ve og vel. Hvis du vil vide mere om, hvordan åndedrættet fysisk påvirker kropppen, så kan du klikke på linket her og se fysioterapeut Lotte Paarups fine lille film om, hvorfor åndedrættet er så vigtigt (varighed 3:44 min.).

Vi ved, at korrekt brug af åndedræt virker mod smerte, det giver dig indre massage, hjælper til iltoptagning i dit blod, sænker blodtryk og puls og endelig hjælper det dig til at genskabe ro i kroppen og nærvær i sindet.

Har du allerede nu fået lyst til at opnå alt dette, så kan du med fordel starte med et par af de små åndedræts- og afspændingsøvelser, som jeg ofte bruger til mine klienter. Dem får du her:

  1. start med at stå med fødderne i hoftebreddes afstand og et lille knæk ved knæene (se billedet)
  2. lav en langsom rulning, der starter ved hovedet, og hvor du ryghvirvel for ryghvirvel lader dig glide forover, ned mod gulvet. Gør dette på en udånding
  3. hæng foroverbøjet, mens du langsomt svinger armene fra side til side, lidt ligesom hvis du legede gorilla. Lad din vejrtrækning være naturlig og behagelig imens
  4. bliv nu hængende i midten, mens du stadig er foroverbøjet. Forestil dig nu, at du tager en dyb vejrtrækning, der går helt ned i dine baglommer. Hold vejret et par sekunder, hvorefter du puster aktivt ud på PYHHHH. Din udånding skal være så laaaang som overhovedet mulig. Gør dette nogle gange og mærk, hvordan din ryg udvider sig, når du trækker vejret ind.
  5. Nu ruller du langsomt op igen på en udånding, lidt ligesom at din rygsøjle var en perlekæde, som du retter ud.

Øvelserne kan med fordel gentages og giv gerne dig selv en aktiv pause til at trække vejret i 2-5 minutter. Det er guld værd for både krop, sind og sjæl.

Skulle du få lyst til flere øvelser, så husk at du kan købe mine 52 inspirationskort – både til download som e-bog eller som fysiske kort. Du finder dem ved at klikke her:-)

Rigtig god fornøjelse.

Det er et spørgsmål som endnu er uafklaret. Men på Køln Syngesygehus er der ingen tvivl om, at sang har en yderst virksom positiv effekt. Køln Syngesygehus har udelukkende kræftpatienter.

I Tyskland har de gennem de sidste 15 år aktivt brugt sang og musik for at hjælpe patienter til at skabe den bedste mulighed for at genskabe balance og således styrke muligheden for en helbredelse. De har faktisk 26 syngesygehuse.

Her arbejder kittelklædt medicinsk personale side om side med musikterapeuter, kliniske terapeuter og kunst- og bevægelsesterapeuter. Fokus er på, hvad der hurtigst muligt kan hjælpe patienten til at genskabe balance i krop og sind og dermed hjælpe til en hurtigere helbredelse. Der er en generel indsigt i, at krop og sind bør være i balance for at en optimal helingsproces kan opnås hos patienten og derved forenes kultur og sundhed.

Lytter du til dit hjerte?

Lytter du til dit hjerte?

Under mit besøg på Køln Syngesygehus, fik jeg lov til at følge chefmusikterapeut Norbert Hermanns rundt på gangene. Jeg blev inviteret ind med åbne arme – både af personale, patienter og pårørende. Jeg er dybt taknemmelig for at blive mødt af sådan en åbenhed.

Jeg fik bl.a.  et indblik i

  • hvordan at korsang er et tilbud til tidligere kræftpatienter (1 år efter behandling, kan de komme og synge sammen 1 x om måneden i kor). Musikterapeuten og deltagerne hjælper hinanden med at skabe grounding via vejrtrækning, nærvær gennem sang og ikke mindst frisættelse af glæde via endorfiner. Flere af de tidligere patienter fortæller mig, at de aktivt bruger vejrtræknings- afspændings- og sangøvelserne til at forebygge stress og angst som er en naturlig følge af at have lidt under cancer.
  • sang til afspænding og smertelindring. Hvis patienten ikke har lyst eller kan synge med, så synger terapeuten for og til patientens krop. Flere beskrev hvordan de følte sig “badet i lyd og vibration”
  • sang og bevægelse for at genskabe kontakt til kroppen (selvom du er sengeliggende kan du føle dig som et helt menneske gennem sang og bevægelse med hænderne, hvilket er yderst livsbekræftende).
  • sang for at skabe grounding og kontakt til det dybe åndedræt og herved hjælpe til bedre iltoptagelse

I Danmark har musik vundet et stort indpas i sygehusvæsenet, men vi har endnu lang vej at gå i forhold til sang. På en eller anden måde, har vi fremmedgjort os fra vores stemme. For mig er vejen til sundhed stærkt forbundet med stemmen. Endnu er der ikke forsket i, hvad sang gør for den enkelte ned på celleniveau, og om sang kan helbrede cancer er derfor fortsat uvist. Men forskningsresultaterne fra Tyskland viser, at sang har en betydelig effekt på kroppens mulighed for at genoprette en naturlig balance ligesom at sindet afspændes via sang. I Tyskland er de ikke i tvivl – sang er livsnødvendigt!

Alle disse emner bestræber jeg mig på at dele med dig i kommende blogindlæg, så følg med her på siden.

Har du tænkt over, at sportsfolk ofte holder små pauser, undervejs i deres træning? Der er brug for at ”puste” ud, før krop og sind igen udfordres med endnu en præstation og kraftudfoldelse.

 

Det samme gør sig gældende, hvis vi er i en sygdomstilstand. Er påvirket fordi en af vore kære er ramt af sygdom, eller selv er ramt af andre ubalancer.  Mange glemmer at både krop og hjerne har brug for at blive afspændt bare engang imellem.

 

Det kan ”være dyrt” at springe den lille pause over. Giver du ikke din krop og hjerne en pause, så sker der ofte det, at dit præstationsniveau falder, og du får sværere ved at tænke kreativt. Ved sygdom er det endnu mere vigtigt at du stopper op for at mærke kroppen. Og ved en stresstilstand vil din krop formentlig slet ikke selv fortælle dig, at den har brug for pausen. Men ved at springe en 5-10 minutters pause over, så risikerer du faktisk at du kan ende med at bruge længere tid på at komme ovenpå – både mentalt som fysisk. Det virker paradoksalt, men sådan er det.

 

Jeg selv forsøger at arbejde med 50 minutters aktivt arbejde, hvor jeg fordyber mig i én opgave og derefter holder jeg 5-10 minutters pause. Derfor vil jeg gerne slå et slag for ”Pust ud Pauser” til fysisk og/eller psykisk afspænding. Her får du mine 3 forslag til, hvordan du kan ”Puste Ud” og hermed fremme din trivsel og forebygge stress.

1. Nakken

Mange har en tendens til at skubbe nakken frem, når de taler, når de lytter, eller når de sidder og arbejder foran computeren. Det giver en ubalance i kroppen og spændinger i nakke, strube og hals – ja ofte forplanter det sig langs hele rygsøjlen. For at afspænde området, kan du gøre følgende:

 

Øvelse

  • Skub nakken og kæben så langt fremad som du kan. Det gør du et par gange eller tre.
  • Stræk nakken så langt opad som du kan, så hagen går ned mod brystet. Det gør du også 2-3 gange. Forsøg gerne at puste vejret ud, når hagen går mod brystet, og træk vejret ind, når nakken går tilbage til lodret stilling igen.
  • Hold hovedet i lod og drej det nu først så langt ud til højre skulder som du kan, mens du puster ud. Træk vejret ind, mens hovedet går tilbage til midten. Pust nu igen ud, mens hovedet drejer mod venstre. Gør også dette 2-3 gange og slut i midten.
  • Brug et øjeblik på at mærke, hvordan du har det, inden du går videre med dagens næste opgave.

 

  1. Gorilla
    Denne øvelse er en sangerøvelse, der har til formål at løsne op omkring brystkassen, skuldre og nakkemuskler. Bliver vores brystkasse først låst, så får lungerne ikke den optimale mulighed for at vi kan tage den dybe vejrtrækning som virker både afslappende og livgivende på samme tid.
    Øvelse
  • Stå med spredte ben og lad dine fødder pege let udad.
  • Lad overkroppen hænge slapt ned mod gulvet og lad hovedet hænge som en naturlig forlængelse af rygsøjlen. Lad nu armene svinge løst fra side til side – ligesom gorillaarme.
  • Stop nu i midten og læg mærke til at du slapper af i kæbe og ansigt. Mærk nu, hvordan din brystkasse udvider sig, hver gang du trækker vejret ind og går på plads, når du ånder ud. Hvis du er god, vil du kunne mærke din vejrtrækning helt ned i lænden.
  • Efter et par minutter ruller du stille og roligt op til lodret stilling igen.
  • NB! Er du rigtig modig, så bevæger du dig rundt i rummet som en gorilla, og meget gerne med lyd på. Nu kan du nemlig også høre, om din vejrtrækning, får god kraft på en stemme og så løsner det også op for lattermusklerne.
  1. Pust Ud
    Hvis du ind imellem føler dig som ”musen i løbehjulet”, så er det endnu mere vigtigt at stoppe op. Dels for at sænke pulsen og dels for at afspænde din krop og dit sind. Ellers er der mulighed for stress. Her er hvad du gør:
  • Stil dig ret op, som havde du et kosteskaft langs rygsøjlen, men sørg for ikke at stå med overstrakte knæ.
  • Træk vejret ned i maven. Forestil dig, at dine mavemuskler er stempler, der nu skal skubbe alt luften ud på 2 x HA HA (lidt ligesom, når en boxer puster ud, når han laver et dobbeltslag). Gør dette 3-5 gange. Vær opmærksom på, at din krop bliver i lod, mens du udfører øvelsen.
  • Luk nu øjnene og hold din opmærksomhed på din vejrtrækning i 3-5 minutter. Når der kommer tanker, så vender du bare blidt din opmærksomhed tilbage til din vejrtrækning.
  • Åbn øjnene og mærk hvordan du har det. Gå eventuelt ud for at drikke et glas vand, inden du går videre med din dag.
  • NB! Denne øvelse er ideel til at fjerne ”slam” på stemmebåndet. Så er du en af dem, der ofte føler, at du skal ”rømme dig”, når du taler, så er denne øvelse guld værd. Så bliver du nemlig mere klar i din stemme.

Har du brug for flere øvelser? Så klik her for at købe mine inspirationskort. Så får du 52 øvelser, der svarer til et træningsprogram til et helt år!

 

Forestil dig, at en sten bliver kastet i vandet. Den danner ringe i vandet og efter lidt tid falder vandet igen til ro. Et mennesker består af omkring 60 % væske, og ligesom ringene i vandet ved stenen, så vil denne væske også vibrere.

Har vi ubalancer i krop og sind, f.eks. på grund af stress, så står vores kropsvæsker og vibrerer mere eller mindre konstant og det er selvfølgelig hverken sundt eller sjovt.

Der er allerede forsket en del i, hvordan at meditation er stressforebyggende. Udfordringer kommer, når vi HAR for travlt eller at stress allerede HAR sneget sig ind på os. Så kan det for mange være uoverskueligt at meditere. En stressramt vil have tendens til at “skulle gøre noget”, og altså ikke blot sidde stille og observere tankerne. og her er brug af lyd og stemme helt formidabel. For så SKAL du jo gøre noget aktivt, nemlig få din stemme til at skabe en lyd og samtidig aktiverer det din vejrtrækning, så du kommer dybere ned i kroppen og herved også modarbejder den stress, som eventuelt måtte sidde i din krop.

Ved at bruge lyd og stemme, kan du altså skabe dine egne lydbølger i din krop og hermed hjælpe til at genopbygge en sund balance, der hjælper dig til afspænding og velvære i krop og sind. Når du bruger stemmen, bruger du din krop som ressonansrum, og det skaber lydbølger i din krop – eller små ringe i vandet om du vil. Ved at bruge lydbølger og kroppen som ressonansrum, kan du hjælpe din sundhed og velvære godt på vej.

Her får du min opskrift på, hvordan du kommer igang med

 

DSC_2094Lydbølger til Afspænding og Større Velvære

1. Sæt dig på en stol med ret ryg og med fødderne i gulvet.

2. Luk øjnene og indstil dig på afspænding vha. lyd og stemme.

3. Tag en dyb vejrtrækning og lad din stemme finde en tone, som er behagelig for dig (husk, der er ikke nogen forkert tone). Den tone, der føles rar for din stemme, er den rigtige for dig.

4. Syng/nyn stille på vokalen A i 5-15 minutter og lad lydbølgerne afspænde din krop og dit sind.

5. Sid herefter i stilhed i 5-10 minutter og observér, hvordan du har det.

6. 

Åbn nu øjnene og vend tilbage til din hverdag med afspændt krop og sind.

På denne video, guider jeg dig til, hvordan at du kommer i gang.

 

God fornøjelse:-)