Sangterapi er en simpel og effektiv metode, der enkelt kan hjælpe dig, hvis du

  • befinder dig i en alvorlig sygdomstilstand
  • er ramt af stress, pres og uro
  • er pårørende til en med alvorlig sygdom eller stress.

Fællesnævneren er ubalance enten fysisk eller psykisk, og her kan sangterapi hjælpe dig til at genfinde ro, balance og nærvær. Det hjælper dig til at genskabe kontakt til din krop, så du mærker dig selv, og træffer de valg i livet som er rigtige for dig.

Sangterapi er en blid, naturlig behandlingsform, der hjælper dig tilbage til balance i krop og sind. Det er behageligt og beroligende for dit system. Behandlingen giver dig værktøjer til at reducere spændinger, uro og angst og kan også hjælpe på andre ubalancer. Er du pårørende hjælper sangterapi til at rumme og forløse de tanker og følelser, du har. Mange af mine klienter lider desuden af søvnbesvær, og det hjælper metoden også på.

Sangterapi er et samarbejde mellem klient og behandler. Som behandler er det mit ansvar at drage omsorg for dig og sørge for, at du føler dig tryg og tilpas i rummet. Jeg skaber den lyd og ressonans som virker helende for dig. Til det bruger jeg min viden som sanger og lyd- og sangterapeut. Endvidere trækker jeg på min erfaring som stresscoach.

Din del af samarbejdet handler om, at du møder ind med et åbent sind og er parat til at frisætte spændinger ved brug af dit åndedræt, nynne-, stemme- og mindfulnessøvelser. Allerede efter 1. behandling oplever mange en lethed i krop og sind.

Har du en så kraftig blokering mod selv at synge, så løser vi det ved, at jeg udelukkende synger til dig.

Den optimale heling sker dog oftest, når du selv bruger din stemme. Så fungerer din krop som ressonansrum, hvor lydbølgerne vibrerer og genskaber din indre balance. Husk på, det handler ikke om, hvordan det lyder, når du synger, men om, hvad sang og stemme kan gøre for dig, din balance og dit velbefindende.

HVEM?

Sangterapi kan hjælpe dig, hvis duIMG_3360

  • vil hjælpe din krop og dit sind til smertelindring og velvære
  • er pårørende til en patient og du har svært ved at håndtere det
  • lider af uro og angst
  • har svært ved at sove
  • har brug for afspænding af muskler, men ikke har lyst til kropsberøring
  • vil forebygge stress
  • ønsker generel velvære i krop og sind

”Jeg har lidt stærkt af stress og depression. Men allerede første gang Anne sang og spillede på syngeskålene, fik det mig til at slappe helt af. Jeg tror ikke jeg har været så afslappet i de sidste 10 år. Jeg kan nærmest mærke, hvordan det fysisk får min krop til at komme mere i balance”.
Heidi Mogensen

HVORDAN?

Følgende elementer indgår i sangterapi:

  1.  Samtale
  2. Vejrtræknings-, nynne-, sang- og stemmeøvelser
  3. Sangterapi – hvor jeg spiller og synger til dig og din krop

HVOR?

Sangterapien foregår hos mig i mit behandlerrum på Koglevej 20, 2680 Solrød Strand.

PRIS?

Den første session varer typisk ca. 1 1/2 time – 45 min. med samtale og 45 minutter med lyd, stemme og behandling. De efterfølgende behandlinger har en varighed på ca. 1 time. Pris pr. session er kr. 800,00 (beløbet er momsfritaget).

Det varierer fra klient til klient, hvor langt et forløb strækker sig. Dog skal du allerede efter 1. behandling kunne mærke en forskel. Hvis ikke du kan det, så er denne behandlingsform ikke for dig. De fleste af mine klienter får op til 5 behandlinger.

ONLINE FORLØB

Et online forløb giver dig mulighed for at træne hjemme hos dig, selv, når det passer dig. Netop nu tilbyder jeg onlineforløbet “Styrk din Livskraft på bare 7 uger med sangs helende kraft”.

Når du er tilmeldt mit nyhedsbrev, vil du ind imellem modtage ikke kun nyheder og tips og tricks, men også rabat på nogle af mine produkter. Du tilmelder dig min liste ved at klikke her!

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe på tlf. 2347 0307 eller mailto: mail@anneryom.dk