Forestil dig en gruppe mennesker, som har ondt i krop eller sind. Årsagerne hertil kan være, at de har cancer eller lider af en anden ubalance. De kan også være pårørende til en person,  der er i smerte. Uanset hvad, så reagerer kroppen ofte med spændinger, mens hjernen kommer i en form for stresstilstand i disse situationer.

Du kan forbedre disse menneskers livskvalitet v.h.a. lyd, stemme og sang.

HVEM HENVENDER WORKSHOPPEN SIG TIL?

Jeg tilbyder workshops og forløb til patientforeninger, pårørendegrupper, hospitaler, sundhedscentre samt virksomheder, der vil forebygge stress og i stedet fokusere på trivsel.

Du vil typisk have glæde af at booke mig, hvis du har grupper af mennesker der

– oplever at livet gør ondt, i forbindelse med sygdom

– er pårørende til et menneske med sygdom

– vil forebygge stress i din virksomhed / afdeling

INDHOLDET

En workshop vil altid være tilpasset dig og din gruppes behov og selvfølgelig det tidsrum, der er afsat til workshoppen. Der er 3 indgangsvinkler, jeg altid forsøger at inddrage:

  • hvad sker der, når der synges TIL et andet menneske (ligesom da vi var babyer og blev holdt og nynnet til)
  • hvad sker der, når den enkelte bruger sin egen stemme til at skabe vibration v.h.a. bl.a. humming (læs om humming ved at klikke her)
  • hvad sker der, når vi synger sammen

Flere og flere ønsker desuden at inddrage et element af musical storytelling i workshops. Her fortæller jeg en historie og synger egenkomponerede sange som afslutning på hvert kapitel. Historien spejler deltagerne og kan skabe efterfølgende refleksion og dialog, mens sangene skaber forbindelse til emotioner og har en afspændende effekt. Læs om musical storytelling ved at klikke her.

Mine workshops og forløb er yderst effektive. Jeg bestræber mig på at undervise på en kreativ og inddragende måde og skaber et trygt rum med plads til alle.

PRIS:

Pris for 1 times workshop afhænger af deltagerantal, længde, indhold, materiale samt tid på døgnet. En startpris for en workshop for op til 20 personer på en hverdag i dagtimerne starter ved kr. 5.000,00 ex. moms og transport.

Kontakt mig på telefon 2347 0307 eller send mig en mail på mail@anneryom.dk Jeg glæder mig til at høre fra dig.