Nærvær, Trivsel & Livsglæde


Hjælp dine medlemmer til at forebygge stress

Det har voldsomme konsekvenser, når et menneske rammes af stress.  Forestil dig en person, der lider af

  • søvnmangel
  • nedsat koncentrationsbesvær
  • konstant tankemylder
  • svagt immunforsvar
  • følelse af magtesløshed eller tristhed

Stress er blevet en vestlig epidemi, der har voldsomme konsekvenser både for samfundet, for virksomheder, for de pårørende. For slet ikke at nævne konsekvensen for det menneske, der rammes af stress.

Jeg har en metode, der hjælper til at forebygge stress – uanset om der er tale om arbejdsrelateret, livsstilsrelateret eller sygdomsrelateret stress. Jeg kalder den

Sang & Sundhed

Forestil dig, at der nynnes og synges blidt til et lille barn. Det får barnet til at falde til ro. Tænk nu på, hvordan du har det, efter du selv har nynnet og sunget? Du vil sikkert bemærke, at du får et dybere, mere afslappet åndedræt, færre tanker og at du bliver i bedre humør.

Forskning viser, at sang sænker kroppens kortisolniveau (stresshormon) og øger endorfiner og oxitocin i kroppen (glædes- og fredshormon). På grund af sangs positive effekter, har de i Tyskland indført syngesygehuse for at minimere stress og optimere heling.

”Det handler ikke om, hvordan det lyder, når du synger. Det handler om, hvad lyd, stemme og sang gør godt for dig, din krop og dit sind”.

Effekten af metoden Sang & Sundhed

Børn gør det naturligt. Medicinkvinder og shamaner brugte det i tidernes morgen i deres arbejde. Naturfolk bruger det stadig. Og det er der en god grund til. Brug af åndedræt, stemme og sang

  • forbedrer vejrtrækning og blodcirkulation
  • øger koncentrationsevnen
  • giver bedre nattesøvn
  • reducerer smerter og kan mindske medicinforbrug
  • sænker blodtrykket
  • hjælper til mere energi og livskvalitet

Du kan hjælpe dine medlemmer til større livskvalitet

Er du parat til at hjælpe dine medlemmer til at forebygge stress og få større velvære og livskvalitet ind i hverdagen? Så kan du booke mig til afholdelse af en workshop eller et kursus med Sang & Sundhed allerede i dag.

”Anne er en meget kompetent sangterapeut og formidler, der med stor empati skaber et trygt og åbent rum, hvor der er plads til det enkelte menneske. Deltagerne fik værktøjer til at skabe ro på både krop og sind med lyd, stemme og sang. Tilbagemeldingerne var så positive og livsbekræftende at vi allerede nu har engageret Anne til igen at afholde kurser for Tidslernes medlemmer”.
Kursusleder Kamla Marie Bluhm, foreningen Tidslerne

Det får dine medlemmer på en workshop

En workshop har en varighed på 3 timer. Den foregår i lyse, behagelige lokaler, som du stiller til rådighed. Jeg kommer i god tid inden workshoppen og stiller mine instrumenter. På en workshop arbejder vi med

  • humming – at nynne på én tone for at give krop og organer indre massage
  • lydbade – hvor jeg med min stemme lader blive toner afspænde krop og sind
  • åndedræts- og stemmeøvelser – til at øge iltning, så vi mærker at vi lever
  • Sing Along – hvor vi i fællesskab løfter gruppeenergien og livsglæden
  • Gruppedialog – sådan integreres øvelserne i hverdagen

Workshoppen er fyldt med enkle og sjove øvelser. De er nemme at bruge og kan let integreres i en travl hverdag så den enkelte får mere trivsel. Mange af øvelserne tager ikke mere end 5 minutter, når først de er lært.

Pris for workshop
En 3 timers workshop i Københavns Området i dagtimerne for op til 20 personer starte ved kr. 8.000,00 ex. moms og transport efter statens gældende kørselstakst. Kørsel til workshop i resten af landet aftales separat.

”Det handler ikke om, hvordan det lyder, når du synger. Det handler om, hvad lyd, stemme og sang gør godt for dig!”

Det får dine medlemmer på et kursus

Et kursus med Sang & Sundhed bygger på de samme grundsten som en workshop. Det er til dig, der

  • vil undgå at dine medlemmer eller medarbejdere går ned med stress
  • hjælper mennesker tilbage til en travl hverdag efter en sygemelding
  • har med mennesker at gøre der har stress inde på livet p.g.a. sygdom hos sig selv eller sine nærmeste

Et kursus kan være fra 1 til 3 dage. Et 3 dages kursus er fordelt over 3 enkelte undervisningsdage. Her arbejder deltagerne i dybden med teori om stress og om sang og sundhed. En stor del af tiden går med øvelser i fælles forum. Og vigtigst af alt, så er der plads til refleksion og dialog. Sammen fejrer vi de små sejre, der opnås ved at forebygge stress og få et liv med større nærvær, trivsel og livsglæde.

Ved kursusstart får deltagerne udleveret en dagbog. Her opfordres de til at føre dagbog over hvilke øvelser de bruger, og hvordan de oplever, at de gør dem godt. Deltagerne modtager også små træningsvideoer, og lydfiler med bl.a. lydbade, som de kan bruge under og efter forløbet.

”Sang er kroppens naturlige lykkepille. Og det har absolut ingen bivirkninger.”

Pris for kursus

Pris på et kursus varierer alt efter antal deltagere, hvor i landet det afholdes og antal undervisningsdage.

Prisen for et éndagskursus starter ved kr. 1.250 ex. moms og transport pr. deltager ved et minimum på 10 deltagere. Hertil kommer transport, broafgift og evt. udgift til overnatning.

Er du interesseret i et 3 dages kursus. Så kontakt mig for pris. Har du brug for at jeg uddyber nærmere eller gerne vil have sparring omkring et kursus?  Så er du meget velkommen til at ringe til mig på tlf. 2347 0307 eller sende en mail på mail@anneryom.dk.

“Anne er en yderst kompetent mentor som i den grad er inspirerende og samtidig forstår at skabe tryghed for deltagerne. Anne fungerede som mentor for mellemlederne på Søvangsgården igennem ½ år. Jeg kunne efter få gange konstatere, at deltagerne kom i bedre balance og at de formåede at vise større nærvær og opmærksomhed på deres egne teams. Desuden oplevede jeg, at deltagerne blev bedre til selv at tage ansvar for deres egen og kollegernes trivsel, ligesom at konflikter blev håndteret mere afbalanceret.”
Helle Lindsel, Forstander, Den Selvejende inst. Søvangsgården