1-1 SESSIONER

Online 1-1 sessioner med 100% fokus på dig

Drømmer du om, at få mere ro ind i din hverdag?

Er du interesseret i at igangsætte afbalancerende helende vibrationer i din krop?

Vil du aktivere din kontakt til din indre kerne og skabe balance i krop-sind-sjæl?

Så er 1-1 sessioner med sangterapi en mulighed for dig.

Hvad er sangterapi?

Sangterapi er en blid, naturlig behandlingsform, der hjælper dig tilbage til balance i krop og sind. Sangterapi består af arbejde med lyd, stemme og sang. På en 1-1 session vil du opleve, at jeg spiller på helende instrumenter og synger intuitivt til dig og din krop. Formålet er at berolige dit nervesystem og give dig en dyb, afspænding af kroppen. Det er nærmest en form for indvendig massage.

Sangterapi er et samarbejde mellem klient og behandler. Som behandler er det mit ansvar at drage omsorg for dig og sørge for, at du føler dig tryg gennem hele sessionen. Jeg skaber den lyd og ressonans, som virker helende for dig. Til det bruger jeg min viden som sanger, sangterapeut og coach. Desuden bruger jeg visualiseringsøvelser og lydmeditation. Allerede efter 1. behandling kan du forvente at opleve en lethed i krop og sind.

Det er mest mig, der bruger min stemme på en session. Du vil deltage gennem åndedrætsøvelser og i nogle tilfælde med humme- og nynneøvelser.

Sådan foregår en online 1-1 session med sangterapi

Din session foregår via programmet Zoom. Når du har internetadgang kan du deltage via din computer, smartphone eller tablet.

På mail modtager du et link og det er det, som du åbner 5-10 minutter inden vores session. Inden sessionen er det en god idé, at du tester lyd og billede. Det går du via dette link

Om selve sessionen

  • Vi starter hver session med en samtale, hvor jeg hører om dine behov og ønsker
  • Ud fra samtalen sammensætter jeg små øvelser, som vi stille og roligt gennemgår. Øvelserne er nemme og lige til at integrere i din hverdag
  • Til slut sidder/ligger du et uforstyrret sted. Her får du sangterapi og jeg guider dig til at mærke din krop. Du kan også blive bedt om at visualisere, det du gerne vil tiltrække i dit liv

Efter behandlingen vil det være godt, hvis du ikke efterfølgende har aftaler, så du bare kan give dig selv omsorg og selvforkælelse. Du kan efterfølgende opleve en forbigående træthed, føle en stor glædesfølelse eller opleve at tårerne stille triller ned ad kinderne. Alt dette er fint og helt normalt. Hvis du er særligt sensitiv kan du også opleve en svag vibrerende følelse i dit system. Dette er også helt normalt. Det er dit energisystem (chakraerne), der afbalanceres.

Lider du af alvorlig stress, eller er du i et behandlingsforløb for f.eks. kræft, kan det anbefales at du køber et forløb på 5 sessioner, så du fastholder de positive vibrationer i krop og sind over en længere periode.

Dine fysiske rammer

Det er vigtigt, at du sørger for de optimale rammer for dig selv. Du skal være i et behageligt, varmt lokale, hvor du kan være uforstyrret under hele sessionen. Det kan være en god idé at have et glas vand indenfor rækkevidde og også et tæppe.
Dette er din tid – og det er vigtigt at du tager ansvar for at skabe de optimale rammer for sessionen, så du får mest muligt ud af den.

Selve sessionen bliver optaget, og efterfølgende modtager du optagelsen, så du i ro og mag kan gennemgå sessionen og de øvelser du har fået igen. Det kan også være en fordel at lytte til selve sangterapien, flere gange for at lade kroppen tage vibrationen ind.

Er du interesseret i at booke en online session? Så klik her!

”Jeg har lidt stærkt af stress og depression. Men allerede første gang Anne sang og spillede på syngeskålene, fik det mig til at slappe helt af. Jeg tror ikke jeg har været så afslappet i de sidste 10 år. Jeg kan nærmest mærke, hvordan det fysisk får min krop til at komme mere i balance”
Heidi Mogensen

“Jeg har bøvlet med min vejrtrækning hele mit voksenliv og forsøgt mange forskellige terapi- og behandlingsformer, men først med dig føler jeg et gennembrud. Dine skønne behandlinger og de øvelser jeg har fået med hjem har tilsammen rykket mig et helt andet sted hen, end hvor jeg var da jeg kom til dig første gang. Jeg er meget taknemmelig.”
Trine Krarup

Pris

En enkelt session koster kr. 1.500 og varer 1 time. På en enkelt session kan jeg give dig en dybdeafspænding og genskabe en sund vibration i din krop. Du kan også bruge sessionen til at få klarhed på spørgsmål i dit liv.

Et forløb med 5 sessioner koster kr. 6.000,00 (kr. 1.200 pr session).  Det giver dig mulighed for at arbejde i dybden og fastholde den positive vibration i både krop og sind. Det er velegnet til dig, der er/har haft alvorlig stress, eller til dig der er i et behandlingsforløb for f.eks. kræft. Klippekortet er gældende 1/2 år fra købsdatoen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på tlf. 2347 0307 eller send en mail til mail@anneryom.dk Jeg vil glæde mig til at høre fra dig